Ravnsrejse

Go´ gammeldaws morgenbord/brunch

2010-06-20T07:14:00.000-07:00

Hej Blog

I forgårs, d. 19/6 var dagen, nærmere sagt morgenen, hvor jeg var blevet inviteret til dansk morgenbord, hjemme hos Sine og Astrid. De havde inviteret alle os volontør, Lise, Jacob og Hanna og Rebekka til stor dansk morgenmad, en af de sidste gange hvor vi alle sammen kunne være samlet.
Sine og Astrid har fået, og selv medbragt en masse lækre delikatesser med hjemme fra, som de så søde, som de nu er, ville dele med os andre. Man kan ikke forestille hvor ufatteligt sulten man kan nå at blive, når man en uge før arrangementet får at vide, at der vil blive serveret danske kød. Jeg har lige lyst til at beskrive den menu som vi fik serveret.

Hold nu fast:

1) Dansk spegepølse (kartoffel-spegepølse) fra SuperBest´s slager I Vildbjerg.

2) Scremple-eggs med dansk svine-bacon

3) Dansk leverposteg (igen fra SuperBest´s slagter i Vildbjerg) m. dansk svin-bacon

4) Hjemmebagte pandekager (by: Sine)

5) Hjemmebagte havregryns boller (by: Astrid)

6) Dansk smør (Lurpak)

7) Dansk kaffe (medbragt af Mathilde og Simon)

8) Dansk pålægschokolade (Toms Galle og Jensen)- den mørke

9) Frisk, hjemme-transporterede, frugt

Sådan her ser et meget tiltalende og yderst delikalt morgenbord ud, når men er dansker i Jerusalem:

Og der spises:

............og sådan ser det ud, efter 50 min, og når ti grisekøds-trængende voksne og to børn har smæsket i sig:

Tusinde tak for en fremragende måltid Sine og Astrid, I gjorde en kød sulten midtjyde glad!!:)

Jeg vil slutte af igen, men jeg vender tilbage med flere opdateringer

Shalom shalom

Hverdags følelse....under andre forudsætninger!!

2010-06-05T12:59:00.000-07:00

Hej Blog

Jeg sidder her i aften, d. 5 juni og skal til at holde jer opdateret om hvad jeg har oplevet siden sidst, men da det vil tage uendeligheder, så vil jeg prøve at tage fat i nogle få ting, som jeg syntes der er værd at nævne. Hele oplevelsen af at være i Israel, Jerusalem er en ufattelig stor oplevelse, og det kunne man holde lange, lange foredrag om, når man engang kommer hjem, men der er specielt en ting som der er, og som der har været en fantastisk oplevelse, nemlig det kristne fællesskab.
Når man befinder sig i et andet land, langt væk fra familien, ens venner, ens omgangskreds, de trygge rammer som man til dagligt omgives af derhjemme, så vil man lige så snart man bare ser noget der bare minder om DK, så suger man til sig. Det er ikke følelsen af at man ikke har lyst til at være i de nye rammer, omgivelser og kulturer, men man vil helt automatisk gøre det, helt ubevist. Et eksempel på dette: Jeg stod forleden aften og ventede på bussen, ved King Goerg, da en over-ortodoks jøde, med høj sort hat, slangekrøller og sort jakkesæt, kom valtende ude på vejen. Det var tydeligt at han var beruset, og han havde ikke helt styr på motorikken, og han havde bestemt heller ikke kontrol over hvad han lavede. Jeg studsede flere gange over dette, for det er ikke så normalt et syn kan man møde, når man begiver sig rundt blandt ortodokse jøder. Men der var en ting der fangede mit blik, og som stødte mit Danske hjerte og rødder. Den overortodokse jøde, stod og drak en Carlsberg, eller det vil sige at han spyttede det meste af det ud. Det vil man med stor sansynlighed opleve derhjemme, men i dette øjeblik sårede det mit danske nationale hjerte. Det var utrolig tæt på at jeg havde prikket ham på skulderen, og fortalt ham at det han var ifærd med var nogle utrolig dyre og værdibare dråber, og at det især var en bespottelse mod den danske kultur og mod det danske kongehus:)(Carlsberg=kongelig levenradør) Alt hvad man kan komme i nærheden af dansk kultur, danske madvarer, dansk humor og alt hvad der har med Dk at gøre, det gør man brug af, og det nyder man så meget mere, når man befinder sig under andre forhold:)

En af de ting som jeg har prioteret aller mest ved at være hernede i Jerusalem er det kristne fællesskab. Oplevelsen af at være til gudstjenesten i Redemeer Church, en lørdag eftermiddag, hvor man normalt selv er 1/12 del af menighedens bænk-brugerere, er en fantastisk følelse. Det sammenhold, fællesskab, nærhed, tryghed, og åbenhed som man møder i det danske kristne fællesskab, det er en oplevelse i sig selv. Så kan man spørge sig selv, om det ikke altid vil opstå, når man mødes som danskere, i et fremmed land?? Jo det vil det nok, men det er bare ikke nogen selvfølge, når man er i situationen. Det er en fantastisk at opleve, at hvor der er to eller tre forsamlet, der er Gud til stede, og der har man menighed. En af de ting jeg har erfaret og oplevet ved at komme i den danske menighed, i det kristne fællesskab hernede i Jerusalem, det er, at man som menighed skal være meget bevidst om hvilken/ke områder man ønsker at ligge vægt på. Det er vigtigt at man hele tiden har fokus på evengalisation, nådegaver og menighedens opbyggelse, men en hel anden ting er også, at man har ens brødre og søstre for øje, at alle føler sig set, hørt og anerkendt. Man kan let komme til at føle sig forbigået, overset, en blandt flokken, og helt uden for indvirkelse. Det er utrolig vigtigt at man har øje for hinanden som medlemmer af en menighed/fællesskab, at hver enkelt får brugt sin/e nådegaver og dermed har indflydelse på menighedens opbyggelse. En af de ting som Jacob, vores præst ligger rigtig stor vægt på i den danske kirke, er at hver enkelt person som kommer i menigheden, er menigheden, og at menigheden ikke kun er opbygget ud fra hans profession som præst. Man vil opleve, ved en dansk gudtjeneste I Jerusalem, at med få ressourcer, men samtidig en lyst, energi, og en blaning af forskellige nådegaver, så vil man møde et kristen fællesskab og menighed, hvor hvert enkelt er aktiv deltagende. Det er en velsignelse at være den del af det kristne fællesskab vi har sammen hernede, og jeg mærker meget personligt, hvordan mit forhold til Gud, stadig bliver opbygget, fornyet og udvikler sig på mange punkter.

Jeg vil til at slutte af nu, men jeg vender stærkt tilbage med nye opdateringer på hvad der har på sinde i disse kredse.

Shalom og og go vind til jer alle

fra

- ravnsrejse

Studie-tur til Galilæa

2010-05-15T05:24:00.000-07:00

Hej blog....

Der er endnu engang gået et stykke tid siden jeg sidst har fået opdateret dig om, hvad jeg går og laver hernede i sydens sol og varme, og det sidste vil jeg gerne lige starte med. For det er meget ambivalent at går rundt hernede hver dag, iført shorts og t-shirt, og med tanken om hvordan det danske vejr derhjemme ikke viser sig fra sin bedste side. Jeg håber så inderligt at I snart får lov til at mærke solen varme og de lange lune aftener:)

Siden sidst er der sket en del. Arbejdsmæssigt så kører det derud af, med stadig interessante oplevelser af kulturforskelle, både indenfor det rent pædagogiske og det rent kulturelle. Jeg har virkelig fundet ud af, og mærket på egen krop, at man forandrer og udvikler sig enormt, når man bevæger sig rundt i ikke vante omgivelser.
Jeg har desværre været nød til at sige farvel til min kære ven koreaner ven, In-Ho, som på grund af det syd koreanske militær, har været nød til at tage hjem, da der var mangel på ham. Det har været en kanon oplevelse at arbejde sammen med ham, alle de snakke vi har haft omkring situationen imellem nord - og syd Korea, har været en uforglemmelig oplevelse.

Jeg har haft den store oplevelse at være på mit livs første flere dags studie-tur, og når det så var til Galilæa, så gjorde det ikke oplevelsen mindre interessant, spændende og uforglemmelig. 14 menensker, tre dage og efter min mening, og noget Israelsk smukkeste natur, så er der dømt hygge!!

Tirsdag d. 4 maj, satte vi snuden op mod Galilæa. På trods af at vi havde lidt problemer i starten, med at holde samme ude på de israelske landeveje, så nåede vi tirsdag middag frem til vores første stop, Yardanit Baptisk site. Det er det sted hvor man mener at Johannes Døberen, døbte Jesus. Stedet er som mange andre meget turist præget, og det kan man vist også sige at Yardanit dåbsstedet er. Stedet er et utrolig populært sted, hvor pilgræmme fra fjernt og nært, nærmere sagt kommer for at lade sige dyppe i flodens vand. Ved ikke om det er for hygiejens skyld, men man skal bære en bestemt heldragt eller kjortel, hvis man vil lade sig dyppe i vandet, så synet af flere hundrede mennesker, der hver bar en ens kjortel, gjorde sammen med den smukke natur og historien bag stedet, til et rigtig smukt syn.

Turen gik derefter videre op til Tabgha, hvor vi skulle se det sted, hvor de mener at Jesus gjorde underet, at brødføde 5000 mennesker, med kun to fisk, og fem brød. Jeg havde nok gjordt mig lidt andre forventninger omkring stedet, for stedet var meget turist præget, og det eneste der symboliserede stedet, var et smukt mosaik som forestillede to fisk, og en kurv med fem brød.
Ikke langt derfra, ligger det sted hvor man mener at Jesus velsigende Simon Peter til den rolle, opgave han skulle videreføre efter Jesus havde forladt jorden. Stedet indeholdte som mange andre seværdigheder et lille mindested, med et lille kirke som var bygget på det sted, hvor man mener at Jesus velsignede Simon Peter.
Derefter kørte vi til Kapernaum, hvor Jesus boede en del af hans år. Det var utrolig spændende at gå rundt og gøre sig nogle tanker og billeder af hvordan den lille havne by ville have set ud, dengang var en fast del af byens indbyggere.
Efter besøget i Kapernaum, kørte vi hen til det sted, hvor vi i de næste to dage skulle bo og have vores tilhørssted. Vi havde den fornøjelse at bo hos en ældre dame, som boede alene i et kæmpe hus, hvor hun ene og alene stod for alt arbejdet med renoveringen og vedligeholdelse af huset. Det var en enorm stor gæst frihed vi mødte af hende, og det var et rigtig dejligt beliggendehed huset havde, så man havde følelsen af at være derhjemme.

Onsdag d. 5 maj, havde vi et travlt dags program foran os. Vi startede med at køre en smut op til Saligprisningernes bjerg, hvor man mener er det sted, hvor Jesus holdte sin første bjerg prædiken. Stedet har den smukkeste udsigt ud over Galilæa sø, med tilsvarende en utrolig smuk have ved siden af kapellet, hvor de mener Jesus stod og holdte prædiken.
Det var en kort visit, for vi havde en aftale med en kaptajn, som ville sejle os ud på Galilæa sø. Dette var en meget forfriskende, tiltrængt og vidunderlig oplevelse. Næste stop var et museum, hvor man har udstillet en båd, som man har fundet på bunden af Galilæa sø. Man mener at båden har været brugt til at sejle med mennesker, og ud fra en masse undersøgelser, mener man at båden har sejlet rundt ude på søen, dengang Jesus gik her på jorden. Det var et utrolig spændende besøg og syn, og hele historien bag båden, og hvordan man har kunnet restureret båden, var utrolig spændende at høre om.

Turen gik derefter til Nazaret, hvor vi skulle se Bebudelseskirken, hvor man mener at det sted hvor Jomfru Maria, fik bebudelsen om at hun skulle føde Messias, Jesus. Der var desværre et russisk sermoni i kirken da vi var der, så vi havde ikke fornøjlesen af at kommed ned under kirken hvor man mener at Jomfru Marias hus havde ligget.
Derefter fik vi en rundtur i Nazareth Villige, som er en mini by, hvor man har prøvet at rekonstrukerer hvordan Nazaret by ville have set ud under Jesus tid. Vores guide guidede os rundt i den lille ladsby, hvor der var statister, som var med til at give en rigtig stor fornemmelse af hvordan det ville have set ud på daværende tid.
Turen gik derefter hjem til vores lejlighed, hvor vi tilbragte eftermiddagen og aftenen med at bade, grille og nyde hinandens selvskab.

Torsdag d. 6 maj, var sidste dag på vores studie-tur, hvor vi skulle op og opleve en ruin by ved navn, Tel Hazor. Det var endnu engang utrolig spændende at gå rundt og gøre sig nogle tanker og skabe nogle billeder af, hvordan byen ville have set ud i sin fulde størrelse. Det imponerende ved Tel Hazor, var at byen på daværende tidspunkt, havde været nød til at skabe sit egen vandanlæg. Dette imponerende kæmpe brønd, hvor man gik omkring en 20 meter ned under bjergets overflade, gjorde at man stoppede op og tænkte, hvordan de ville kunne lave alt dette, uden nuværendes hjælpemidler. Et imponerende stykke arbejde.
Vi sluttede vores tur af med at besøge, udforske og vandre i det smukke Yehudia Nature Reserve. Når man stod ved parkeringspladsen og så hen mod natur reservatet, så kunne man ikke lige forestille sig, hvor smukt et syn der ville møde en. Det eneste man kunne se var blot bjerge og et stort tørt plantage med tidsler. Men jo nærmere man kom de omliggende bjerge, så fandt man hurtig ud at, at der ville vente en en meget sansemæssigt og smukt syn. Ved bjergene var der en kløft ned, hvor der randte en flod, og langs floden, var der den smukkeste og mest frugtbare natur. Det var så vildt at se den kontrast af, at hvor der er vand er der liv, og hvor der ikke er vand, der er tørke og bart.
Turen ned langs floden, var et meget underholdende, udfordrende og uforglemmelig tur, hvor vi både skulle klatre på bjergsiden, svømme 20 meter nede i flodens naturlige pools, for at kunne vandre videre, og hvor vi oplevede at 20 meter høj vandfald. Det vcar en uforglemmelig tur vi havde, og det var den bedste måde vi kunne slutte vores studie tur af på.

Jeg vil slutte nu herfra, men jeg vender skarpt tilbage, med mange flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

I må alle sammen have det rigtig godt derhjemme i DK

En velsignet Sabbat Shalom skal der lyde herfra ravnsrejse

Jødisk pesak, kristen påske, Senai/Jordan, Masada og et dødt hav!!

2010-04-14T06:01:00.000-07:00

Hej Blog!!

Det er alt for længe siden jeg sidst har været inde og opdaterer om, hvad jeg går og laver hernede....så det er på tide. Jeg har siden sidst oplevet en masse spændende, og det ville tage evigheder om at fortælle alt det, så I får kun en lille flig af detn hele. Sidst i februar måned, var jeg blevet spurgt, om jeg ville være ledsager for en af beboerne. Han skulle hjem til hans storebror, og fejre den jødiske Pesak. Pessak er en af de mest højtidelige traditioner her blandt det jødiske folk. Jøderne fejrer under pesak sagene, Ireallitternes udvandring af Egypten. Der hører til alle de jødiske højtidligheder en masse tradioner og ritualer, og dette fandt jeg ud af under besøget hos beboerens familie. Jeg kan ikke gå så meget i detaljer omkring alle de ritualer og tradioner som der hører til pesakken, men en ting har jeg fundet ud af, under besøget hos beboerens familie, "Jeg har ikke hovedfacon til at være en kippa"!! Se selv efter

Siden sidst har det som i mange, mange år igen været tid til at fejre den mest betydningsfulde dag på året, påsken, men i år, har jeg oplevet en påske som jeg aldrig vil glemme. Min påske startede palmesøndag, hvor jeg mødte de andre kære volontør, sammen med præsteparret, og en flok andre danskere, oppe på Oliebjerget. Der var palmesøndag vandring. Der var tusinde vis af mennesker, i alle alders grupper, og af alle slags grupperinger. Derudover var der et hav af politi - og militær folk, og presse folk fra det meste af verdenen. Jo der skulle så sandelig være palmesøndag vandring ned af Oliebjerget. Dette var en rigtig stor oplevelse, og jeg tænkte, at hvis der bliver gjort lige så meget ud af påskedagene, så ventede der nogle rigtig store oplevelser.

Skærtorsdag eftermiddag var der international gudstjeneste i den gamle by, nærmere sagt i Redeemer church, og derefter sangprossion og fakeltog op til Getsemane have. Det var en fed oplevelse, at gå inde midt i den gamle by, gennem de små muslimske basarer. Der blev kigget noget efter os, af muslimerne, når vi flere hundrede mennesker, i hver sin gruppe af nationalitet, kom syngende gennem gaderne. Vi sluttede af oppe ved Getsemane have, med en lille sermoni af hymner og tekstlæsninger fra skærtorsdag beretningen.

Langfredag mødtes jeg sammen med de andre volontør, og en andre danskere, ved Lion gate. Der var vandring Via Dolorosa, den vej Jesus gik, da han langfredag blev korsfæstet. Under vandringen Via Dolorosa, sang vi en masse salmer, lovsange og ved hver sektion på Via Dolorosa, blev der læst et stykke fra beretningen om Jesus´s vandring med korset. Dette gjorde oplevelsen og indtrykket af langfredag budskabet meget mere levende og livagtig. Vi sluttede Via Dolorosa vandringen af ved grav-kirken, hvor der indenfor visse kredse, menes at Jesus blev korsfæstet. Derefter var der gudstjeneste i Redeemer Church, hvor vi sluttede af med en trditionel dansk langfredag gudstjeneste.

To dage efter, søndag påskemorgen, mødtes jeg sammen med stor flok andre danskere, oppe på toppen af Oliebjerget kl. 6 om morgenen. Vi skulle opleve den smukke solopgang, mens vi hørte en påskemorgen andagt. Ved 11 tiden om formiddagen, var der en skandinavisk gudstjeneste i gravhaven, hvor flere hundrede vis af mennesker, fra både, Sverige, Norge og Danmark fejrede Jesus´s opstandelse. Dette var for mig en af de største oplevelser, jeg har haft hernede under mit besøg i Jerusalem. Det var en kæmpe oplevelse for mig som kristen og som musiker, at stå få skridt fra Jesus´s grav og spille og synge lovsange sammen med flere hundrede andre kristne.

Over middag, påskedag, mødte jeg henne ved Ordet & Israels hus, hvor jeg sammen med alle Joffi volontørerne, de andre Meet the people voløntør og alle disiplene fra Tiberias skulle på en 6 dags tur, til det Sinai og Jordan. Jeg havde havde fået fortalt at denne tur måtte man ikke gå glip af, så jeg havde glædet mig ufattelig meget.
Turen startede ud med et par bus skift, lidt forsinkelser og ankomst til Eilat nogle timer senere end beregnet.
Den første dag kørte vi over grænsen til Sinai, Egypten, hvor vi blev transporteret til foden af Sinai bjerget. Efter lidt frokost begik vi os op bjerget, nogle på gå ben, andre via kamel ryg.
Da vi nådede toppen af bjerget, havde vi go tid til at nyde den smukke solnedgang fra toppen af det 2473 meter høje Sinai bjerg.

Dagen efter begik vi os ned af bjerget, fik vores baggage og blev derefter kørt ud i ørkenen, hvor en flok beduiner ventede på at servicere os de næste par dage. De vartede os fra top til tå, og der var ikke noget at komme efter. Der var alt hvad vi behøvede, og mere til, og man fik en stor indblik i hvordan beduin folkene lever og overlever ude i den barske men også smukke ørken.

Ude i ørkenen var vi både ude på kamelrygs tur, vanding i det smukke krater og kamel vædeløb. Om aftenen indtog vi den lækreste beduin måltider, som bestod af jord varmet fisk og kylling og det lækreste friske salat. Når vi havde indtaget den lækre mad, kunne vi blot læne os tilbage, nyde den smukke stjerne himmel imens vi sang en masse lovsange.

Efter en to dage i ørkenen, krydsede vi grænsen til Israel, hvorefter vi indtog Jordan. Her ventede der en guidet tur rundt i den Jordanske ørken, vis jeep, flere hotel ophold, og rundtur i Petra.
Petra er et utrolig smuk bjerg by, som ikke andet end kan blive betaget af. Det strækker sig over flere kilometer, og snor sig igennem de enorme bjergkæder. Stedet rummer meget af turisme, og det hjælper ikke på, at Pagtens ark (en af Indiana Jones
filmene) er optaget i dette område. Det er et utrolig imponerende syn der møder en, når man går fra en af de små kringlede stier, og ud til det kæmpe mæssige Petra tempel, der er udhugget ind i bjerget. Det er et enormt stykke arbejde og utrolig detaljeret.

Det var en fantastisk tur vi havde igennem Sinai og Jordan, og det kan stærkt anbefales.

Igår tirsdag d. 14 april, var jeg sammen med de andre meet the people, Sine, Astrid, Mathilde, Simon og tre volontør fra Tel Aviv, Lisbeth, Annette og Thomas, samt the wife of the priest, Lise (vores guid) ned for at bestige Masada bjerget.
Det var endnu engang en stor oplevelse at være på en af Lises guidede ture, hvor hun guidede os rundt på den kæmpe mæssige bjerg top. Historien bag Masada bjerget og folkene som boede oppe på bjerget er en rigtig spændende historie. Det ville tage lang tid af remse hele historien op, så det må I selv lige studerer.
Når man har fået sig kæmpet op af den slange snoede sti op af bjerget, og til bjergets top, så venter der et utrolig smukt, velligeholdt og arkitektorisk syn. Stedet kan jeg ikke beskrive med ord, det skal bare opleves.

Vi sluttede dagen af med at tage en dukkert i det døde hav....eller de vil sige, en lille svømmetur. Det var min første gang i det døde vand, og det var en stor, våd, saltet, blød og lækkert oplevelse. Bestemt ikke sidste gang det bliver besøgt.

Med dette billede, af en hvalros ved vandkanetn, vil jeg slutte af herfra. Jeg glæder mig til at beskrive meget mere af hvad jeg går og laver hernede.

Shalom fra

Peder

P.s. Mange af billederne jeg tog under påsken, Sinai & Jordan turen, samt Masada turen kan I se på diashowet til højre.

Uforglemmelig ørkentur og 26 år

2010-03-22T06:51:00.000-07:00

Hej Blog

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har fået givet en opdatering af hvad jeg går og laver hernede.

Søndag i sidste uge, d. 14, var jeg sammen med Jacob, vores præst, nede i Jerusalem by, for at leje to biler, som vi skulle bruge de kommende fire dage. Vi skulle de næste dage nemlig ud og prøve vores bentøj af i Makhtesh Ramon ørkenen. Jecob havde på forhånd spurgt indtil, hvilken sværhedsgrad turen skulle være. Da flertallet sagde en hård tur, kunne Jacob allerede garanterer tre dage, hvor vi ville få rørt vores kroppe.

Glade, spændte, oplagte og meget oppakket drog vi alle, 11 mand, afsted fra Jerusalem mandag morgen ved 8 tiden.

Makhtesh Ramon ligger omkring 3 timder fra Jerusalem, så ved en 11 tiden, ankom vi til det stedet, hvor vores ørkentur skulle starte. Vi snuppede os en gang hurtig frokost, fik pakket det sidste af vores grej sammen og varmede op inden vi skulle til at begive os ud på en ti km´s vandring.

Jeg kunne mærke med det samme, at de tre dage ville blive rigtig hårde og lange, ift min dårlige skulder. Udover vores egne personlige ting, skulle vi hver især bære på det mad og drikkelse, som vi skulle indtage de næste tre dage. Det gik lidt sport i hjemme fra, hvor mange kg man kunne have i sin taste, og jeg kom på en go anden plads med 21 kg. Som sagt så kunne jeg allerede mærke det efter kun få km, at det ville blive hårdt for skuldrene (dette havde jeg så sandelig ret i)

Temperaturen var omkring de 20 grader og solen skinnede indimellem, men desværre blæste det rigtig meget, og det gjorde det, at bjergene til tider kunne være svære at se helt fra deres smukkeste sider. Men det gjorde ikke oplevelsen mindre spændende, udfordrende eller smuk.

Det er selvfølgelig svært at bekrive hvor smukt det var at gå langs bjergene, og med udsigten ned i Nakhtesh Ramon dalen, og nogle gange skal man bare lade billederne tale, så det gør jeg nu:)

Her står vi alle ved den første bjergtop, efter en times tid.

Vi havde en del pauser, den første dag, og det gik med at samle kræfter, indtage en masse vand og finde ud af hvor langt vi var nået....dog var målestokken på kortet ikke så præcis, så når vi havde vandret en helv anden times tid, så var vi iflg vores kort ikke nået længere, end vi var før.

Efter fem timers klatring og vandring, og rundt regnet en små 20 km. nåede vi til vores teltplads. Vi fik sat vore telte op, og derefter gik aftenen med madlavning, over trangia og bålhygge med en velfortjent øl.

Næste dag, gik vi tilbage til vores biler. Det var en tur på en små 15 km. Vi bilerne og kørte længere vest på. Her fandt vi en beduin-lejr, parkedere vores biler og her startede næste ekspidition. Det var dog ikke så lang en tur, og ift første dag, så havde vejret ændret sig. Det blæste ikke så meget, temperaturen var stegen til 25-26 grader, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så udsigten fra bjerget Mt Saharonim var vild fantastisk.

Vejen langs bjergsiden, var dog ikke altid lige nemt. Der var lige et par forhindringer indimellem, såsom at klatre op af bjerget med nogle jern håndtag som var gjort fast til bjergsiden.

På toppen holdte vi en kort pause, hvor vi hver især havde en ti min, hvor vi kunne sidde og nyde den smukke udsigt og stilheden.

Efter en fire timers vandren i det smukke landskab, kom vi til vores teltpladen. Her slog vi lejr, og resten af dagen og aftenen gik med hygge om bålet, indtagelse af et lækkert måltid mad og afslapning.

Om morgenen, den tredje og sidste dag, fik vi sat vores tasker i bilerne, og derefter skulle vi bestige den tredje og sidste bjerg, Mt. Adon. Dette skulle være den hårdeste og mest besværlige af de bjerge, som vi skulle bestige i løbet af de tre dage. Imens vi begik os hen mod Mt. Adon, var vi en ni stykker som lige besteg den myretue-formede bjerg, Givat Harut.

Dette var dog ikke noget imod Mt Adon, hvis vi næsten klatrede og nærmest kravlede op af den stå bjergside. Temparaturen var sneget sig op til de 29 grader, og uden en eneste form for vindstød, var det utrolig varmt og hårdt for bentøjet at bestige bjerget. Men efter næsten halv anden time, kom vi alle op på toppen. Her sad vi og spiste vores lækre frokost, og nød den flotte udsigt.

Vi vendte herefter snuden hjemad mod Jerusalem og Tel Aviv, godt trætte, ømme i vores ben, ryg, skulderer og solbrændte over hele ansigterne, men med en fantastisk oplevelse i bagagen.

Jeg holdte her igår, d. 21/3 min 26 års fødselsdag, hvor hele slænget af de kære volontør og Lise, Jacob og deres to piger, Hanna og Rebekka kom og fejrede mig. D
Jeg havde en rigtig dejlig dag, men solskin, temperatur omkring de 23 grader og med en masse dejlige mennesker omkring mig.

Jeg vil slutte af herfra nu, men jeg vender stærlt tilbage med endnu flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

Shalom og på gensyn

her fra

Ravnsrejse

Grædemuren, tempelpladsen og besøg fra Amerika!!

2010-03-11T06:33:00.000-08:00

Hej Blog

Det er ved at være tid til at få en opdatering af, hvad jeg går og roder rundt med hernede i sydens sol og varme. For det er utrolig dejligt vejr hernede, og de sidste 10 dage, har det bare stået på høj solskin og temperatur mellem 24-31 grader. Det er ikke til at klage over, og især ikke når man ved at kulden stadig bider sig fast derhjemme i DK.

Arbejdsmæssigt, så går det rigtig godt. Arbejdsdagene går derud af med en fast morgen rytme, små ture til supermarkeder og bank besøg. Der er ikke sket det helt vilde siden sidst, men vi er et par volontør, som i de sidste uges tid har arbejdet lidt i en en-dags-tur sammen med nogle beboere. Vi har ikke helt planlagt, hvor turen går hen, men det er sikekrt og vis at vi kommer afsted.

Jeg har fået den fornøjelse af, at få en ny kollega, Marco som er 30 år og som kommer fra Milano (i det sydlige Italien) Han er en super flink fyr, utrolig go til engelsk, dog med meget italiensk accent, og så er han utrolig behagelig at arbejde sammen med.
Når man kigger på volontør holdet, så er det fedt at opleve, at selvom vi kommer fra både Tyskland, Frankrig, Switzherland, Canada, Syd Korea, Danmark og nu Italien, så kan mødes samme sted, med samme intention:) Vi har det rigtig godt alle sammen, og det giver, med syn forskellige nationaliteter og kulturer, en masse sjove episoder.

Jeg havde den fornøjelse at være med på en endags tur, med mig selv, for en uge siden. Jeg havde bestemt mig for at tage en by-murs vandring. Det var nok ikke den bedste dag jeg havde valgt, da det var omkring de 25 grader, overskyet og meget lummert, men jeg havde en rigtig oplevelse med det. Hvis man har haft den fornøjelse af gå oven på muren, så vil man med det samme opleve, at udsigten fra muren er utrolig. Det kan somme steder være svært at kigge ud, da de små vinduer/indhak i muren, ikke er størere end en man kan få hånden igennem, men det ødelægger ikke selve oplevelsen af, at gå oven på det enormt flotte, og imponerende bygningsværk. Hvis man tager en by-murs vandring, i den vestlige del, så får man oplevelsen af at kunne få synet af den muslimske gravplads, udsigten hen over Zion bjerget og udsigten hen mod Oliebjerget. Jeg tænker, at med skyfri himmel og høj sol, så vil udsigten være i top, men det har dog ikke ødelagt min oplevelse af by-murs vandringen.

I tirsdags var jeg på en en-dags tur sammen med Lise igen. Ud over Astrid, Sine, Mathilde og Simon, havde jeg fornøjelsen at følges med 5 seniorer fra Holstebro området, som var på ferie i Israel.
Turen gik til Tempelpladsen og dernæst til Grædemuren. For at komme ind på Tempelpladsen, skal man igennem sikkerheds kontrol som tjekker en for alt. Det er bestemt ikke første gang jeg har oplevet det, og det er nok heller ikke sidste gang, for ved hver supermarked, indkøbscenter, og ved nogle butikker skal man igennem en sikkerheds kontrol der kontrollere ens baggage. Efter en halv time i kø, og en sikkerhedskontrol, kom vi langt om længe ind på Tempelpladsen. Hvis man har været på Tempelpladsen, tror jeg at det første man har fået øje på, er den kæmpe store moské, som er verdens ældste. Uden på kan man tydelig se de steder hvor Moskeen har været renorveret igennem tiderne. Det er jordskælv og nedbrydning som har været skyld i at moskéen har været igennem en adskillelige renoveringer, og det er tydeligt at se ved første øjekast.
Tempelpladsen rækker sig over en enorm stor areal. Det var meget interessant at opleve Tempelpladsen, og det blev ikke mindre interessant af, at Lise fortalte om hele Telpelpladsens historie, opigennem tiderne. Man ser ikke jøder på Tempelpladsen, da man jøderne mener at Pagtens ark ligger begravet under Tempelpladsen, og for at undgå at kunne træde på Pagtens ark, så bevæger jøderne sig ikke ind på grunden.
Efter min mening, så var klippemoskéen det smukkeste og mest interessante syn ved Tempelpladsens besøg. Den enorme moské, som med sine smukke musaikker og den gyld belagte tag. Der er ikke nogen tvivl om at muslimerne holder utrolig meget af moskéen, generelt hele Tempelpladsen, for stedet kan rumme over 10000 mennesker, så det kræver noget plads, hvis alle 10000 mænd, skal ligge mod moskéen og be.

Næste stop på turen var Grædemuren. Vi har før været ved Grædemuren, men det var første gang, at vi top en kippa på hovedet, og bevægede os ned til muren. Dette var, for mig, en stor oplevelse. At opleve omkring 30 mænd, der hver for sig, og på hver deres måde græd deres bønner til Gud. Jeg følte mig virkelig som en Japans turist, som med mit kamera, bevægede mig rundt mellem de bedende jødiske mænd.

Det er enorm spændende at være med på de guidede ture, og Lise, vores volontør kordinator og guid, gør tingene meget mere livagtige, når hun fortæller om de forskellige historier ved hvert enkelt seværdighed.

Jeg skal sammen med resten af volontør flokken, og Jacob, vores præst, på en tre dages ørken tur her i næste uge. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle opleve Makteshes store krater, at skulle leve i Guds frie nartur, og bare til at opleve det hele sammen med alle de andre. Jeg ser rigtig meget frem til dette, og glæder mig til at skulle fortælle om min oplevelse af det.

Jeg vil smutte herfra. Håber I har det rigtig godt derhjemme i DK

Mange venlige hilsner og shalom

fra

Jerusalem

Purim-fest/Oliebjerget

2010-02-28T03:12:00.000-08:00

Hej Blog

Det er ved at være tid til lidt opdatering af hvad jeg går og laver og oplever hernede.
Som jeg skrev i den tidligere blog-indlæg, så var vi på en tur i tirsdags i sidste uge. Turen gik til Oliebjerget, hvor vi skulle have den fornøjelse at se Fadervorkirken, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit og Himmelfartskapellet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til turen, og til at se de forskellige seværdigheder, og det overgik alle mine forventninger.
Da det var super dejligt vejr, og solen skinnede fra en skyfri himmel, lovede Lise os en meget smuk udsigt når vi kom op på toppen af oliebjerget.
Vi startede vores tur med et lille besøg inde i mindestedet for Jomfru Maria. Det var tydeligt at se, at minde stedet var katolsk. Store udsmukninger som Olielamper og røgelseslamper hang ned fra loftet, og en stor alter til minde Maria var også med til at give stedet et meget kaltolsk stemning.

Ved siden af mindestedet af Jomfru Maria, ligger stedet, hvor nogle mener at Jesus blev forrådt af Judas, Getsemane. Dette er dog ikke en have, men en grotte, hvor der er opstillet et lille alter. Ved indgangen til grotten, hænger der et meget skræmmende billede af en mand med langt hår. Om dette skal være en forestilling af Jesus eller Judas, ved jeg ikke, men det er et meget skræmmende billede, men bedøm selv.

Turen gik derefter op i Getsemane have, hvor Jesus bad Gud, om Han ikke måtte blive frataget fra den store byrde han skulle til at ligge på sine skuldre. Jeg havde inden turen, forestillet mig en have, der var på størrelse med flere fodboldbaner, men efter mange år, og byens udlæggelse og omlægning, var haven kun på størrelse med en lille paracelhus´s grund. Selvom den ikke levede op til mine forventninger, ang størrelsen, så gjorde havens gamle oliventræer og de smukke blomster, stedet til et fredsfyldt, idyllisk og roligt sted.

Efter Getsemane have, gik turen længere op af Oliebjerget. Vi kom til et tempel, hvor vi havde det smukkeste udsigt. Fra templets skråning, kunne vi se ud over det jødiske gravplads. Selvom det lyder babarisk, så var synet af denne gravplads et fantastisk syn. Tusinde vis af lyse sten kister, der alle sammen var placeret oven på jorden, og som alle lå med front mod den gamle by´s mur, var så sumkt et syn. Der gik ikke lang tid inden man fangede pointen med, hvorfor alle sten kisterne var placeret mod den gamle by´s mul. Man fik nemlig hurtig øje på den Gyldneport. Jesus vil den dag, hvor han kommer igen, sætte sine fødder på Oliebjerget, hvorefter han vil gå ned af bjerget, hen over det jødiske grav plads, og derefter spaserer ind af den Gyldneport. Dette blev et så stærkt et billede for mig.

Turen gik derefter op til Fadervorkirken. Hvilket syn der mødte os. At se bønnen fadervor, stå skrevet på 66 sprog fra hele verdenen, var så smukt et syn. Der gik ikke længe før vi fandt den danske fadervor. Dette var dog ikke med nutidens dansk sprog, men med lidt tyden, så fangede man den hurtig. Lige da jeg skulle til at tage et billede den danske fadervor, løb min camera tør for stræm, så I må vente med at se den til en anden gang.

Efter Fadervorkirken, nåede vi lige at se Himmelfarts kapellet, eller det sted hvor der menes at Jesus tog afsked med hans deciple og med denne jord. Der inden for visse kredse, en stor stort overbevisning om, at man i kapellet kan se et fodtryk fra et menneske. Dette skulle efter signe være et fodtryk af Jesus´s højre fod. Med lidt kreativt blik, kunne man meget svagt tyde et fodaftryk. Jeg har desværre ikke et billede af dette, så jeg kan ikke vise jer hvordan det ser ud, så I må vente lidt.

I løbet af ugens løb, har jeg blandt andet fejret Purim fest oppe i præsteboligen, sammen med, Mette, Astris og Sine. Purim, er en jødisk tradition, som kan minde lidt om den danske fastelavn. Men hvor vi danskere slår katten af tønden, er det helt andre traditioner jøderne fejrer under deres Purim tid. Kort fortalt så står der skrevet i Esterbog, i det gamle testemente, at der dengang, var en herrer ved navn Haman, der ville have alle jøder dræbt, og udryddet. Dette skete ikke, da en mand ved navn Mordokaj satte en stopper for dette. Hele historien bag dette, kan I selv læse i Esters bog, men det er en meget højtidelig fest jøderne holder i Purim dagene, og det er meget underholdende at se på.

Jeg vil smutte herfra igen, men jeg vender stærkt tilbage med mange flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

Mange venlige hilsner og shalom fra Peder

Korea, synagoge, skrald m.m

2010-02-21T06:14:00.000-08:00

Hej Blog

Det er ved at være lidt over en uge siden jeg sidst har skrevet herinde....så det er på tide.

Siden sidst er der sket en del. Jeg blev, fredag i sidste uge, spurgt om jeg ville med en beboer i synagoge. Han kommer fast, hver fredag, i synagogen, hvor han sammen med andre mandelige ortodokse jøder, ber i en times tid. Da min nysgerrighed efter at opleve dette var enorm stor, kunne jeg ikke sige nej til dette tilbud.
Det var en sand oplevelse, som jeg ikke vil have været foruden, men det var ikke uden problemer. For det første ville beboeren gerne ind i en sýnagoge, som vel og mærke var placeret på tredje sal. Dette ville både fysisk umuligt at få ham derop, da han er kørestolsbruger, og det ville også være for nedslidende for mig som personale. Vi fandt derfor et andet sted, hvor vi så kom en halv time for sent.
Mine forventninger til hvordan en synagoge så ud, var langt fra jeg oplevede. Jeg havde forestillet min en kæmpe kirke, som var udsmykket fra bund til top, men det var kun et lille værelse, på størrelse med et klasseværelse. Inde i det lille rum, sad der omkring en 30-35 mænd, i aldrene 3-80 år. Nogle af mændene sad iklædt en traditionel ortodoks-jødisk habbit, og en hat der lignede en trummel til en vaske maskine, der var rullet ind i en bjørneskin. Det var meget ambivalent at var tilstede under deres fællesbøn, da jeg på den ene side ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig, og på den anden side, så var det enorm underholdende og interessant at opleve. Hvis der ikke er andre der har oplevet en fællesbøn i en synagoge, så kan jeg fortælle jer, at der er forskellige ritualer de ortodoksemænd gennemgår i løbet af den tid de ber. For det første ber de hver for sig, så kan de lige pludselig rejse sig op og begynde at vugge frem og tilbage, imens de synger nogle bønner. Jeg følte mig lidt alene derinde, da jeg ikke havde mulighed for at sidde ved siden af beboeren, så jeg foldede mine hænder og bad en stille bøn. Det var en meget interessant oplevelse. Efterfølgende blev beboeren og jeg inviteret til sabbats måltid hos en af de overortodokse jøder. Dette var også en meget spændende oplevelse, og især for hele sermonien bag måltiden.

Jeg har desunden, i løbet af ugen fået en roommate. Han hedder Inho og kommer fra Syd-Korea. Jeg kan vist ikke ønske mig en bedre værelses kammerat. Han er utrolig flink, imødekommende, sjov og pligtopfyldende, og vi faldt bare i hak med det samme. Han er rigtig nem at bo på værelse sammen med, så det kan ikke være bedre. Jeg har i de sidste fem dage introduceret ham i arbejdet, og det har han bare klaret super godt. Vi har til tider svært ved at forstå hinanden, eller det vil sige at han har lidt svært ved at forstå og tale engelsk, men med lidt kropsbevægelser og meget langsom talen, så går det de fleste gange.

Jeg havde den fornøjelse, i fredags at arbejde sammen med Astrid (den lille sveske). Vi havde meldt os til et projekt som den messianske menighed, Shemen Sasson har oprettet. Projektet er anerledes form for evangelisation, som kort fortalt går ud på, at menighedens medlemmer går ud i de muslimske kvartere, og samler alt det skrald de kan i løbet af to timer. Vi fik udleveret to store planticposer, et par handsker og aller vigtigst, en t-shirt, hvor der på forsiden stod, Eli (oversat til dansk, min gud) og på bagsiden stod der: Fri hjælp i kvarteret. Solen stod aller højest på himlen, da vi ca. 30 i flok, begyndte at samle alt ind. Gaden vi intog var meget beskidt. Der flød med plastic og andet skrald over det hele, og det var tydeligt at beboerne i dette område ikke kendte til politikken: put-i-skraldespand. Vi oplevede fra starten at beboerne på gaden skulede efter os, og man kunne næsten se deres undren over hvorfor vi gjorde dette. Men efter lidt tid, oplevede vi, at flere af børnene der havde stået og kigget på, begyndte at hjælpe os med at bære skraldet ned i de store skralde container. Det var dog ikke alle der var lige begejstret over at se os. På et tidspunkt kom jeg forbi to børn der stod oppe på en altan. Da jeg passerede dem, begyndte de at kaste små sten efter mig. De ramte heldigvis ikke, men det var det eneste tidspunkt vi oplevde os, ikke velkomne.

Igår mødtes jeg med de to nye volontør, Mathilde og Simon. To herlige mennesker, som heldigvis ikke bor så langt fra hvor jeg bor. Jeg mødte dem inde ved den gamle by, sammen med Sine (den lille sveske), og hvor vi i et par timer gik rundt og snuste til basar stemningen. Selvom det var sabbat, var de små kringlede basar gader bunet op med mennesker. Dette kan have sin charme indimellem:) Vi var en tur inde i grav haven, hvor jeg endnu engang fik en dejlig oplevelse, og nogle herlige forårs billeder af haven.

I ugens løb, skal jeg på en guided tur sammen med Astrid og Sine. Lise, vores volontørkordinator, vil tage os med op til Oliebjerget, hvor hun vil vise os, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit, Fadervorkirken og Himmelfartskapellet. Dette glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg er helt sikkert på at dette bliver en rigtig stor oplevelse.

Jeg vil slutte af nu, med et citat fra bibelen.
Det er fra Ezkiels bog, kap 11 vers 17: Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land.

Dette citat, hænger sjovt nok, inde på Joffi husets toilet;)

Ser frem til at skrive og beskrive mere om mit arbejde, og mit indtryk af det skønne land Israel, og den skønne by, Jerusalem

Shalom

Peder

Ich bin eine däner!!......

2010-02-10T05:54:00.000-08:00

Hej Blog....
Det er ved at være en lille uge siden jeg sidst har skrevet her på min blog, men jeg har valgt kun at skrive herinde en gang om ugen, og dermed holde jer opdateret over hvordan det går hernede i syden.
Siden sidst er der sket en hel masse. Jeg er ved at have styr på dags-rytmen, er ved at kunne huske beboerne daglige rutiner og jeg er begyndt at kunne se vigtigheden i mit arbejde som volontør. San Simon er, trods kun 16 beboer, et rigtig stor institution. Der er, igennem dagligdagen, rigtig mange mennesker som hver især har hver deres funktons her på San Simon. Stedet har tilknyttet en psykolog, en fysioterapeaut, en kok, en handymand og deres egne vagter. Dette er kun nogle af de funktioner, som San Simon har tilknyttet igennem dagligdagn. Det kan indimellem være vanskeligt at skelne igennem, hvem der er pårørende og hvem der arbejder her..., men jeg ved at med tiden, vil jeg få styr på dette.

Kommunikationen mellem beboerne/personalet og jeg foregår på engelsk, og da jeg ikke har lært engelsk i skolen, siden 10 klasse, kan dette ind imellem være lidt vanskeligt. Mit engelsk er noget værre vrøvl indimellem, men jeg forsøger at gøre mig forståelig overfor dem jeg snakker med, dog nogle gange med nogle få danke ord indimellem sætningerne....
Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men vi er alt i alt fire volontør her på San Simon. Jeg er den eneste dreng af de fire volontør, og jeg har det som blommen i et æg. De kære piger vil gøre alt for mig, syntes jeg selv, men de får nu også lidt hjælp en gang imellem:) Vi har en pige fra Canada, en fra Switzerland, en fra Paris og en fra Berlin. Det er en sjov sammensætning af forskellige nationaliteter, og det gør det ikke kedligere af, at vi får en ny mandelig volontør fra sydkorea her i morgen. Vi har det rigtig godt sammen, får nogle sjove oplevelser, ikke kun på arbejdet, men også i fritiden.
Når jeg har fri fra arbejdet, er Jerusalem et fantastisk sted at bruge sin fritid. Hvis man keder sig i Jerusalem, tror jeg ikke man har kigget ordentlig efter alle de muligheder man har lige foran sig. Jerusalem er fantastisk. Den rummer så meget historie, så mange minder og forestilliner, men man mærker tydeligt efter blot lidt over en uge hernede, at byen på den anden side befinder sig i et ambivalent tilstand. Det jeg har oplevet ved Israel, indtil videre, er at meget af det vestlige er blevet en integreret del af Jerusalem. Eks. er der indenfor de sidste par år, er man begyndt med at anlægge S-togs spor igennem byen. Byggeriet af dette foregår i et meget lavt tempo, og dette skyldes, at i nogle kredse, ikke ønskes at de spor af den gamle Jerusalem skal jævnes med jorden, tilfordel for et S-tog. Så byggeriet kan tage rigtig lang tid inden den kan stå færdig. Dette er blot en af de ting, som gør at jeg føler at Jerusalem står i en ambivalent tilstand. Skal de satse på turisme, eller skal de stå ved deres egen eksistens.
Jerusalem er et sted, hvor man rent æstetisk, sansemæssigt får en kæmpe oplevelse. Trods byens larmende trafik, bil-os og støj, så summer byen af en dejligt behagelig stemning. En stor stor oplevelse ved Jerusalem, er når man går gennem de små tringlede veje i den gamle by. Tæt bepakket står de arabiske mænd side om side, og prøver ihærdigt at få solgt af deres suveniers og deres mad. Det kan ind imellem være vanskeligt at sige fra for deres tilbud, men med lidt øvelse og de rigtige sætninger, så finder man hurtig ud af hvordan man klarer sig udenom:) Den jødiske - suck, (marked) er en af de mest spændende, sansevæssige steder indenfor mad og andet godt, her i Jerusalem. Jeg syntes at det er så dejlig en oplevelse at bevæge sig imellem hundrede vis af boder, hvor tusinde af dufte møder en med det samme. Ens mundvand løber med det samme i vand, så snart man træder ind i markedet. Alle de dejlige dufte af frisk frugt, kager i stakkevis, forskllige nødder, kød, slik og andet godt, kan være meget svært at modstå når man går op og ned af markedet, og kan kan ikke undgå at gå derfra uden at have købt noget....men hvem vil ikke købe 1 ½ kg friske jordbær for lidt over 20 kr:)??
Igår, tirsdag, var vi på en lille tur inde i den gamle by. Vi skulle se gravkirken og bagefter gravhaven. Det var en fantastisk oplevelse, hvor vi fik set de forskellige steder, hvor forskellige troesretninger mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet. Det var en rigtig stor oplevelse for os alle tre, Sine, Astrid og jeg, og mine forventninger med dette besøg, overgik alt hvad jeg oplevede. Gravhaven var det sted hvor jeg fik den største oplevelse. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder af haven, eller af den grav man mener Jesus er begravet inde i, da mit kamera desværre løb tør for strøm, men det er ikke sidste gang jeg besøger den smukke have. Jeg glæder mig til påske, hvor vi skal opleve påskedags gudstjenesten inde i gravhaven, og hvor jeg skal have den fornøjelse af at spille med bandet under gudstjenesten.
Astrid, Sine og jeg har i den sidste uges tid, opstartet en ny gruppe. Vi kalder os kage gruppen. Det går ganske enkelt ud på, at vi mødes en gang om ugen, medbringer en ny kage hver gang, indtager denne, og derefter giver den point efter smag, det visuelle og konsistens:) Point er 1-5 kager. Vil vil for hvergang noterer dette på vores blog, så I derhjemme kan følge med I hvad vi har indtaget, og hvilke kager vi anbefaler, hvis I skulle få den store oplevelse at komme herned til Jerusalem.
Glæd jer derhjemme, glæd jer....det bliver en stor stor oplevelse.

Jeg bliver for hver dag mere og mere glad for at være hernede. Jeg gentager mig selv, men jeg står stadig fast ved at Jerusalem er fantastisk.
Det var en ordentlig smørrer, men det var hvad jeg har oplevet de sidste syv dage.

Glæder mig til endnu engang, at fortælle om mine oplevelser af den skønne by, og mit arbejde hernede.

Jeg vil slutte af med et lille stykke fra bibelen. Det er fra Ordsprogenes Bog, kap. 10, vers 12: Had vækker splid, kærlighed skjuler alle overtrædelser.

Shalom fra Peder

Israel......here I am!!

2010-02-03T06:54:00.001-08:00

Hej blog.....
Sidste gang jeg skrev paa denne side, sad jeg hjemme i frostvejr, og spekulerede paa hvordan vejret mon var i Israel....og jeg kan berolige jer med at det er noget bedre end det jeg har hoert det er i DK!!
Det staar godt nok ned i steanger nu, men igaar var det omkring 12-13 grader, og hoej solskin.
Jeg ankom til Tel Aviv i mandags sammen med Sine og Astrid. Det var en lang lang 16 timers tur, saa det var tre traette nye volontoer som Lise hentede i lufthavnen.
Lise koerte os hjem til praeste-boligen, hvor vi tilbragte aftenen sammen med Lise, Jakob og deres to dejlige piger, Rebekka og Hannah.
Sent mandag aften, blev jeg koert hen til San Simon, institutionen hvor jeg skal bo og arbejde de naeste 6 maaneder. Jeg blev ledt rundt af en af de faste "worker" (som det hedder her paa San Simon) Danny, som er en middelaldrende mand fra Yemen.
Da han viste mig det vaerelse jeg skulle bo i, fik jeg til den store overraskelse, at jeg for det foerste skulle bo ved siden af beboerne, og for det andet at der var plads til 4 personer inde paa vaerelset:)Dette var dog ikke hvad jeg havde forestillet mig, men jeg teankte ved mig selv, at saa var der dog ikke saa langt paa arbejde:) jeg har dog hele vaerelset for mig selv, indtil videre. Jeg faar fra d. 18 feb en "room-mate", da der starter en ny volontoer fra Korea. Dette ser jeg meget frem til, da de foerste par aftener har vaeret lidt stille inde paa vaerelset.
Igaar tog Lise os tre volontoer ind til Jerusalems centrum, hvor vi fik koebt et Israelsk sim-kort og lidt taletid. Dette er virkelig noedvendig hernede, da det er den eneste maade vi tre volontoer kan faa fat i hinaden paa. Lise viste os list af den gamle bydel, hvor vi indtog en dejlig pitabroed med fallaffe i araber-kverteret. Da vi var i omraadet, tog vi en lille smut forbi graedemuren. Det var rigtig spaendende og sjovt se de joediske maend staa og be ved muren. Jeg troede ikke at kvinderne matte be ved grade muren, men til min overraskelse, var muren skarpt opdelt af et plankevaerk, hvor kvinderne stod paa den anden side, og maendene stod paa den anden side af plankevaerket.
Efter besoeget i den gamle bydel, fik vi den meddelse, at vi selv skulle finde hjem fra centrum. Dette var dog ikke for at Lise ikke gad at koere os hjem, men mere fordi at vi selv skulle proeve at tage bussen hjem til hver vores kvarter. Vi fik kun bussens nr. og et lille kort, og derefter skulle vi selv finde hjem. Hjem kom jeg efter lidt misforstaaelser og forkert stoppested.
I undre jer nok over hvorfor jeg skriver aa'erne med dobbelt af, men da mit traadloese net kun til tider virker, med meget lidt signal, saa bliver jeg noed til at skrive fra San Simons computer. Jeg haaber dog paa at jeg faar koebt usb traadloes internet, saa jeg ikke skal sidde og bruge de kaere beboers computerer.
Jeg nyder at vaere hernede, kunne godt bruge lidt bedre vejr, men mon ikke det nok skal komme.
Jeg glaeder mig til at skrive her paa bloggen igen, en af de naermeste dage.
Haaber I har det godt der hjemme i DK, trods sne storm og kulde:)
Paa gensyn
Hilsen
Peder

2010-01-31T06:27:00.000-08:00