Korea, synagoge, skrald m.m

Hej Blog

Det er ved at være lidt over en uge siden jeg sidst har skrevet herinde....så det er på tide.

Siden sidst er der sket en del. Jeg blev, fredag i sidste uge, spurgt om jeg ville med en beboer i synagoge. Han kommer fast, hver fredag, i synagogen, hvor han sammen med andre mandelige ortodokse jøder, ber i en times tid. Da min nysgerrighed efter at opleve dette var enorm stor, kunne jeg ikke sige nej til dette tilbud.
Det var en sand oplevelse, som jeg ikke vil have været foruden, men det var ikke uden problemer. For det første ville beboeren gerne ind i en sýnagoge, som vel og mærke var placeret på tredje sal. Dette ville både fysisk umuligt at få ham derop, da han er kørestolsbruger, og det ville også være for nedslidende for mig som personale. Vi fandt derfor et andet sted, hvor vi så kom en halv time for sent.
Mine forventninger til hvordan en synagoge så ud, var langt fra jeg oplevede. Jeg havde forestillet min en kæmpe kirke, som var udsmykket fra bund til top, men det var kun et lille værelse, på størrelse med et klasseværelse. Inde i det lille rum, sad der omkring en 30-35 mænd, i aldrene 3-80 år. Nogle af mændene sad iklædt en traditionel ortodoks-jødisk habbit, og en hat der lignede en trummel til en vaske maskine, der var rullet ind i en bjørneskin. Det var meget ambivalent at var tilstede under deres fællesbøn, da jeg på den ene side ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig, og på den anden side, så var det enorm underholdende og interessant at opleve. Hvis der ikke er andre der har oplevet en fællesbøn i en synagoge, så kan jeg fortælle jer, at der er forskellige ritualer de ortodoksemænd gennemgår i løbet af den tid de ber. For det første ber de hver for sig, så kan de lige pludselig rejse sig op og begynde at vugge frem og tilbage, imens de synger nogle bønner. Jeg følte mig lidt alene derinde, da jeg ikke havde mulighed for at sidde ved siden af beboeren, så jeg foldede mine hænder og bad en stille bøn. Det var en meget interessant oplevelse. Efterfølgende blev beboeren og jeg inviteret til sabbats måltid hos en af de overortodokse jøder. Dette var også en meget spændende oplevelse, og især for hele sermonien bag måltiden.

Jeg har desunden, i løbet af ugen fået en roommate. Han hedder Inho og kommer fra Syd-Korea. Jeg kan vist ikke ønske mig en bedre værelses kammerat. Han er utrolig flink, imødekommende, sjov og pligtopfyldende, og vi faldt bare i hak med det samme. Han er rigtig nem at bo på værelse sammen med, så det kan ikke være bedre. Jeg har i de sidste fem dage introduceret ham i arbejdet, og det har han bare klaret super godt. Vi har til tider svært ved at forstå hinanden, eller det vil sige at han har lidt svært ved at forstå og tale engelsk, men med lidt kropsbevægelser og meget langsom talen, så går det de fleste gange.

Jeg havde den fornøjelse, i fredags at arbejde sammen med Astrid (den lille sveske). Vi havde meldt os til et projekt som den messianske menighed, Shemen Sasson har oprettet. Projektet er anerledes form for evangelisation, som kort fortalt går ud på, at menighedens medlemmer går ud i de muslimske kvartere, og samler alt det skrald de kan i løbet af to timer. Vi fik udleveret to store planticposer, et par handsker og aller vigtigst, en t-shirt, hvor der på forsiden stod, Eli (oversat til dansk, min gud) og på bagsiden stod der: Fri hjælp i kvarteret. Solen stod aller højest på himlen, da vi ca. 30 i flok, begyndte at samle alt ind. Gaden vi intog var meget beskidt. Der flød med plastic og andet skrald over det hele, og det var tydeligt at beboerne i dette område ikke kendte til politikken: put-i-skraldespand. Vi oplevede fra starten at beboerne på gaden skulede efter os, og man kunne næsten se deres undren over hvorfor vi gjorde dette. Men efter lidt tid, oplevede vi, at flere af børnene der havde stået og kigget på, begyndte at hjælpe os med at bære skraldet ned i de store skralde container. Det var dog ikke alle der var lige begejstret over at se os. På et tidspunkt kom jeg forbi to børn der stod oppe på en altan. Da jeg passerede dem, begyndte de at kaste små sten efter mig. De ramte heldigvis ikke, men det var det eneste tidspunkt vi oplevde os, ikke velkomne.

Igår mødtes jeg med de to nye volontør, Mathilde og Simon. To herlige mennesker, som heldigvis ikke bor så langt fra hvor jeg bor. Jeg mødte dem inde ved den gamle by, sammen med Sine (den lille sveske), og hvor vi i et par timer gik rundt og snuste til basar stemningen. Selvom det var sabbat, var de små kringlede basar gader bunet op med mennesker. Dette kan have sin charme indimellem:) Vi var en tur inde i grav haven, hvor jeg endnu engang fik en dejlig oplevelse, og nogle herlige forårs billeder af haven.

I ugens løb, skal jeg på en guided tur sammen med Astrid og Sine. Lise, vores volontørkordinator, vil tage os med op til Oliebjerget, hvor hun vil vise os, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit, Fadervorkirken og Himmelfartskapellet. Dette glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg er helt sikkert på at dette bliver en rigtig stor oplevelse.

Jeg vil slutte af nu, med et citat fra bibelen.
Det er fra Ezkiels bog, kap 11 vers 17: Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land.

Dette citat, hænger sjovt nok, inde på Joffi husets toilet;)

Ser frem til at skrive og beskrive mere om mit arbejde, og mit indtryk af det skønne land Israel, og den skønne by, Jerusalem

Shalom

Peder