Purim-fest/Oliebjerget

Hej Blog

Det er ved at være tid til lidt opdatering af hvad jeg går og laver og oplever hernede.
Som jeg skrev i den tidligere blog-indlæg, så var vi på en tur i tirsdags i sidste uge. Turen gik til Oliebjerget, hvor vi skulle have den fornøjelse at se Fadervorkirken, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit og Himmelfartskapellet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til turen, og til at se de forskellige seværdigheder, og det overgik alle mine forventninger.
Da det var super dejligt vejr, og solen skinnede fra en skyfri himmel, lovede Lise os en meget smuk udsigt når vi kom op på toppen af oliebjerget.
Vi startede vores tur med et lille besøg inde i mindestedet for Jomfru Maria. Det var tydeligt at se, at minde stedet var katolsk. Store udsmukninger som Olielamper og røgelseslamper hang ned fra loftet, og en stor alter til minde Maria var også med til at give stedet et meget kaltolsk stemning.



Ved siden af mindestedet af Jomfru Maria, ligger stedet, hvor nogle mener at Jesus blev forrådt af Judas, Getsemane. Dette er dog ikke en have, men en grotte, hvor der er opstillet et lille alter. Ved indgangen til grotten, hænger der et meget skræmmende billede af en mand med langt hår. Om dette skal være en forestilling af Jesus eller Judas, ved jeg ikke, men det er et meget skræmmende billede, men bedøm selv.


Turen gik derefter op i Getsemane have, hvor Jesus bad Gud, om Han ikke måtte blive frataget fra den store byrde han skulle til at ligge på sine skuldre. Jeg havde inden turen, forestillet mig en have, der var på størrelse med flere fodboldbaner, men efter mange år, og byens udlæggelse og omlægning, var haven kun på størrelse med en lille paracelhus´s grund. Selvom den ikke levede op til mine forventninger, ang størrelsen, så gjorde havens gamle oliventræer og de smukke blomster, stedet til et fredsfyldt, idyllisk og roligt sted.




Efter Getsemane have, gik turen længere op af Oliebjerget. Vi kom til et tempel, hvor vi havde det smukkeste udsigt. Fra templets skråning, kunne vi se ud over det jødiske gravplads. Selvom det lyder babarisk, så var synet af denne gravplads et fantastisk syn. Tusinde vis af lyse sten kister, der alle sammen var placeret oven på jorden, og som alle lå med front mod den gamle by´s mur, var så sumkt et syn. Der gik ikke lang tid inden man fangede pointen med, hvorfor alle sten kisterne var placeret mod den gamle by´s mul. Man fik nemlig hurtig øje på den Gyldneport. Jesus vil den dag, hvor han kommer igen, sætte sine fødder på Oliebjerget, hvorefter han vil gå ned af bjerget, hen over det jødiske grav plads, og derefter spaserer ind af den Gyldneport. Dette blev et så stærkt et billede for mig.









Turen gik derefter op til Fadervorkirken. Hvilket syn der mødte os. At se bønnen fadervor, stå skrevet på 66 sprog fra hele verdenen, var så smukt et syn. Der gik ikke længe før vi fandt den danske fadervor. Dette var dog ikke med nutidens dansk sprog, men med lidt tyden, så fangede man den hurtig. Lige da jeg skulle til at tage et billede den danske fadervor, løb min camera tør for stræm, så I må vente med at se den til en anden gang.

Efter Fadervorkirken, nåede vi lige at se Himmelfarts kapellet, eller det sted hvor der menes at Jesus tog afsked med hans deciple og med denne jord. Der inden for visse kredse, en stor stort overbevisning om, at man i kapellet kan se et fodtryk fra et menneske. Dette skulle efter signe være et fodtryk af Jesus´s højre fod. Med lidt kreativt blik, kunne man meget svagt tyde et fodaftryk. Jeg har desværre ikke et billede af dette, så jeg kan ikke vise jer hvordan det ser ud, så I må vente lidt.

I løbet af ugens løb, har jeg blandt andet fejret Purim fest oppe i præsteboligen, sammen med, Mette, Astris og Sine. Purim, er en jødisk tradition, som kan minde lidt om den danske fastelavn. Men hvor vi danskere slår katten af tønden, er det helt andre traditioner jøderne fejrer under deres Purim tid. Kort fortalt så står der skrevet i Esterbog, i det gamle testemente, at der dengang, var en herrer ved navn Haman, der ville have alle jøder dræbt, og udryddet. Dette skete ikke, da en mand ved navn Mordokaj satte en stopper for dette. Hele historien bag dette, kan I selv læse i Esters bog, men det er en meget højtidelig fest jøderne holder i Purim dagene, og det er meget underholdende at se på.

Jeg vil smutte herfra igen, men jeg vender stærkt tilbage med mange flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

Mange venlige hilsner og shalom fra Peder

Korea, synagoge, skrald m.m

Hej Blog

Det er ved at være lidt over en uge siden jeg sidst har skrevet herinde....så det er på tide.

Siden sidst er der sket en del. Jeg blev, fredag i sidste uge, spurgt om jeg ville med en beboer i synagoge. Han kommer fast, hver fredag, i synagogen, hvor han sammen med andre mandelige ortodokse jøder, ber i en times tid. Da min nysgerrighed efter at opleve dette var enorm stor, kunne jeg ikke sige nej til dette tilbud.
Det var en sand oplevelse, som jeg ikke vil have været foruden, men det var ikke uden problemer. For det første ville beboeren gerne ind i en sýnagoge, som vel og mærke var placeret på tredje sal. Dette ville både fysisk umuligt at få ham derop, da han er kørestolsbruger, og det ville også være for nedslidende for mig som personale. Vi fandt derfor et andet sted, hvor vi så kom en halv time for sent.
Mine forventninger til hvordan en synagoge så ud, var langt fra jeg oplevede. Jeg havde forestillet min en kæmpe kirke, som var udsmykket fra bund til top, men det var kun et lille værelse, på størrelse med et klasseværelse. Inde i det lille rum, sad der omkring en 30-35 mænd, i aldrene 3-80 år. Nogle af mændene sad iklædt en traditionel ortodoks-jødisk habbit, og en hat der lignede en trummel til en vaske maskine, der var rullet ind i en bjørneskin. Det var meget ambivalent at var tilstede under deres fællesbøn, da jeg på den ene side ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig, og på den anden side, så var det enorm underholdende og interessant at opleve. Hvis der ikke er andre der har oplevet en fællesbøn i en synagoge, så kan jeg fortælle jer, at der er forskellige ritualer de ortodoksemænd gennemgår i løbet af den tid de ber. For det første ber de hver for sig, så kan de lige pludselig rejse sig op og begynde at vugge frem og tilbage, imens de synger nogle bønner. Jeg følte mig lidt alene derinde, da jeg ikke havde mulighed for at sidde ved siden af beboeren, så jeg foldede mine hænder og bad en stille bøn. Det var en meget interessant oplevelse. Efterfølgende blev beboeren og jeg inviteret til sabbats måltid hos en af de overortodokse jøder. Dette var også en meget spændende oplevelse, og især for hele sermonien bag måltiden.

Jeg har desunden, i løbet af ugen fået en roommate. Han hedder Inho og kommer fra Syd-Korea. Jeg kan vist ikke ønske mig en bedre værelses kammerat. Han er utrolig flink, imødekommende, sjov og pligtopfyldende, og vi faldt bare i hak med det samme. Han er rigtig nem at bo på værelse sammen med, så det kan ikke være bedre. Jeg har i de sidste fem dage introduceret ham i arbejdet, og det har han bare klaret super godt. Vi har til tider svært ved at forstå hinanden, eller det vil sige at han har lidt svært ved at forstå og tale engelsk, men med lidt kropsbevægelser og meget langsom talen, så går det de fleste gange.

Jeg havde den fornøjelse, i fredags at arbejde sammen med Astrid (den lille sveske). Vi havde meldt os til et projekt som den messianske menighed, Shemen Sasson har oprettet. Projektet er anerledes form for evangelisation, som kort fortalt går ud på, at menighedens medlemmer går ud i de muslimske kvartere, og samler alt det skrald de kan i løbet af to timer. Vi fik udleveret to store planticposer, et par handsker og aller vigtigst, en t-shirt, hvor der på forsiden stod, Eli (oversat til dansk, min gud) og på bagsiden stod der: Fri hjælp i kvarteret. Solen stod aller højest på himlen, da vi ca. 30 i flok, begyndte at samle alt ind. Gaden vi intog var meget beskidt. Der flød med plastic og andet skrald over det hele, og det var tydeligt at beboerne i dette område ikke kendte til politikken: put-i-skraldespand. Vi oplevede fra starten at beboerne på gaden skulede efter os, og man kunne næsten se deres undren over hvorfor vi gjorde dette. Men efter lidt tid, oplevede vi, at flere af børnene der havde stået og kigget på, begyndte at hjælpe os med at bære skraldet ned i de store skralde container. Det var dog ikke alle der var lige begejstret over at se os. På et tidspunkt kom jeg forbi to børn der stod oppe på en altan. Da jeg passerede dem, begyndte de at kaste små sten efter mig. De ramte heldigvis ikke, men det var det eneste tidspunkt vi oplevde os, ikke velkomne.

Igår mødtes jeg med de to nye volontør, Mathilde og Simon. To herlige mennesker, som heldigvis ikke bor så langt fra hvor jeg bor. Jeg mødte dem inde ved den gamle by, sammen med Sine (den lille sveske), og hvor vi i et par timer gik rundt og snuste til basar stemningen. Selvom det var sabbat, var de små kringlede basar gader bunet op med mennesker. Dette kan have sin charme indimellem:) Vi var en tur inde i grav haven, hvor jeg endnu engang fik en dejlig oplevelse, og nogle herlige forårs billeder af haven.

I ugens løb, skal jeg på en guided tur sammen med Astrid og Sine. Lise, vores volontørkordinator, vil tage os med op til Oliebjerget, hvor hun vil vise os, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit, Fadervorkirken og Himmelfartskapellet. Dette glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg er helt sikkert på at dette bliver en rigtig stor oplevelse.

Jeg vil slutte af nu, med et citat fra bibelen.
Det er fra Ezkiels bog, kap 11 vers 17: Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land.

Dette citat, hænger sjovt nok, inde på Joffi husets toilet;)

Ser frem til at skrive og beskrive mere om mit arbejde, og mit indtryk af det skønne land Israel, og den skønne by, Jerusalem

Shalom

Peder

Ich bin eine däner!!......

Hej Blog....
Det er ved at være en lille uge siden jeg sidst har skrevet her på min blog, men jeg har valgt kun at skrive herinde en gang om ugen, og dermed holde jer opdateret over hvordan det går hernede i syden.
Siden sidst er der sket en hel masse. Jeg er ved at have styr på dags-rytmen, er ved at kunne huske beboerne daglige rutiner og jeg er begyndt at kunne se vigtigheden i mit arbejde som volontør. San Simon er, trods kun 16 beboer, et rigtig stor institution. Der er, igennem dagligdagen, rigtig mange mennesker som hver især har hver deres funktons her på San Simon. Stedet har tilknyttet en psykolog, en fysioterapeaut, en kok, en handymand og deres egne vagter. Dette er kun nogle af de funktioner, som San Simon har tilknyttet igennem dagligdagn. Det kan indimellem være vanskeligt at skelne igennem, hvem der er pårørende og hvem der arbejder her..., men jeg ved at med tiden, vil jeg få styr på dette.

Kommunikationen mellem beboerne/personalet og jeg foregår på engelsk, og da jeg ikke har lært engelsk i skolen, siden 10 klasse, kan dette ind imellem være lidt vanskeligt. Mit engelsk er noget værre vrøvl indimellem, men jeg forsøger at gøre mig forståelig overfor dem jeg snakker med, dog nogle gange med nogle få danke ord indimellem sætningerne....
Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men vi er alt i alt fire volontør her på San Simon. Jeg er den eneste dreng af de fire volontør, og jeg har det som blommen i et æg. De kære piger vil gøre alt for mig, syntes jeg selv, men de får nu også lidt hjælp en gang imellem:) Vi har en pige fra Canada, en fra Switzerland, en fra Paris og en fra Berlin. Det er en sjov sammensætning af forskellige nationaliteter, og det gør det ikke kedligere af, at vi får en ny mandelig volontør fra sydkorea her i morgen. Vi har det rigtig godt sammen, får nogle sjove oplevelser, ikke kun på arbejdet, men også i fritiden.
Når jeg har fri fra arbejdet, er Jerusalem et fantastisk sted at bruge sin fritid. Hvis man keder sig i Jerusalem, tror jeg ikke man har kigget ordentlig efter alle de muligheder man har lige foran sig. Jerusalem er fantastisk. Den rummer så meget historie, så mange minder og forestilliner, men man mærker tydeligt efter blot lidt over en uge hernede, at byen på den anden side befinder sig i et ambivalent tilstand. Det jeg har oplevet ved Israel, indtil videre, er at meget af det vestlige er blevet en integreret del af Jerusalem. Eks. er der indenfor de sidste par år, er man begyndt med at anlægge S-togs spor igennem byen. Byggeriet af dette foregår i et meget lavt tempo, og dette skyldes, at i nogle kredse, ikke ønskes at de spor af den gamle Jerusalem skal jævnes med jorden, tilfordel for et S-tog. Så byggeriet kan tage rigtig lang tid inden den kan stå færdig. Dette er blot en af de ting, som gør at jeg føler at Jerusalem står i en ambivalent tilstand. Skal de satse på turisme, eller skal de stå ved deres egen eksistens.
Jerusalem er et sted, hvor man rent æstetisk, sansemæssigt får en kæmpe oplevelse. Trods byens larmende trafik, bil-os og støj, så summer byen af en dejligt behagelig stemning. En stor stor oplevelse ved Jerusalem, er når man går gennem de små tringlede veje i den gamle by. Tæt bepakket står de arabiske mænd side om side, og prøver ihærdigt at få solgt af deres suveniers og deres mad. Det kan ind imellem være vanskeligt at sige fra for deres tilbud, men med lidt øvelse og de rigtige sætninger, så finder man hurtig ud af hvordan man klarer sig udenom:) Den jødiske - suck, (marked) er en af de mest spændende, sansevæssige steder indenfor mad og andet godt, her i Jerusalem. Jeg syntes at det er så dejlig en oplevelse at bevæge sig imellem hundrede vis af boder, hvor tusinde af dufte møder en med det samme. Ens mundvand løber med det samme i vand, så snart man træder ind i markedet. Alle de dejlige dufte af frisk frugt, kager i stakkevis, forskllige nødder, kød, slik og andet godt, kan være meget svært at modstå når man går op og ned af markedet, og kan kan ikke undgå at gå derfra uden at have købt noget....men hvem vil ikke købe 1 ½ kg friske jordbær for lidt over 20 kr:)??
Igår, tirsdag, var vi på en lille tur inde i den gamle by. Vi skulle se gravkirken og bagefter gravhaven. Det var en fantastisk oplevelse, hvor vi fik set de forskellige steder, hvor forskellige troesretninger mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet. Det var en rigtig stor oplevelse for os alle tre, Sine, Astrid og jeg, og mine forventninger med dette besøg, overgik alt hvad jeg oplevede. Gravhaven var det sted hvor jeg fik den største oplevelse. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder af haven, eller af den grav man mener Jesus er begravet inde i, da mit kamera desværre løb tør for strøm, men det er ikke sidste gang jeg besøger den smukke have. Jeg glæder mig til påske, hvor vi skal opleve påskedags gudstjenesten inde i gravhaven, og hvor jeg skal have den fornøjelse af at spille med bandet under gudstjenesten.
Astrid, Sine og jeg har i den sidste uges tid, opstartet en ny gruppe. Vi kalder os kage gruppen. Det går ganske enkelt ud på, at vi mødes en gang om ugen, medbringer en ny kage hver gang, indtager denne, og derefter giver den point efter smag, det visuelle og konsistens:) Point er 1-5 kager. Vil vil for hvergang noterer dette på vores blog, så I derhjemme kan følge med I hvad vi har indtaget, og hvilke kager vi anbefaler, hvis I skulle få den store oplevelse at komme herned til Jerusalem.
Glæd jer derhjemme, glæd jer....det bliver en stor stor oplevelse.

Jeg bliver for hver dag mere og mere glad for at være hernede. Jeg gentager mig selv, men jeg står stadig fast ved at Jerusalem er fantastisk.
Det var en ordentlig smørrer, men det var hvad jeg har oplevet de sidste syv dage.

Glæder mig til endnu engang, at fortælle om mine oplevelser af den skønne by, og mit arbejde hernede.

Jeg vil slutte af med et lille stykke fra bibelen. Det er fra Ordsprogenes Bog, kap. 10, vers 12: Had vækker splid, kærlighed skjuler alle overtrædelser.

Shalom fra Peder

Israel......here I am!!

Hej blog.....
Sidste gang jeg skrev paa denne side, sad jeg hjemme i frostvejr, og spekulerede paa hvordan vejret mon var i Israel....og jeg kan berolige jer med at det er noget bedre end det jeg har hoert det er i DK!!
Det staar godt nok ned i steanger nu, men igaar var det omkring 12-13 grader, og hoej solskin.
Jeg ankom til Tel Aviv i mandags sammen med Sine og Astrid. Det var en lang lang 16 timers tur, saa det var tre traette nye volontoer som Lise hentede i lufthavnen.
Lise koerte os hjem til praeste-boligen, hvor vi tilbragte aftenen sammen med Lise, Jakob og deres to dejlige piger, Rebekka og Hannah.
Sent mandag aften, blev jeg koert hen til San Simon, institutionen hvor jeg skal bo og arbejde de naeste 6 maaneder. Jeg blev ledt rundt af en af de faste "worker" (som det hedder her paa San Simon) Danny, som er en middelaldrende mand fra Yemen.
Da han viste mig det vaerelse jeg skulle bo i, fik jeg til den store overraskelse, at jeg for det foerste skulle bo ved siden af beboerne, og for det andet at der var plads til 4 personer inde paa vaerelset:)Dette var dog ikke hvad jeg havde forestillet mig, men jeg teankte ved mig selv, at saa var der dog ikke saa langt paa arbejde:) jeg har dog hele vaerelset for mig selv, indtil videre. Jeg faar fra d. 18 feb en "room-mate", da der starter en ny volontoer fra Korea. Dette ser jeg meget frem til, da de foerste par aftener har vaeret lidt stille inde paa vaerelset.
Igaar tog Lise os tre volontoer ind til Jerusalems centrum, hvor vi fik koebt et Israelsk sim-kort og lidt taletid. Dette er virkelig noedvendig hernede, da det er den eneste maade vi tre volontoer kan faa fat i hinaden paa. Lise viste os list af den gamle bydel, hvor vi indtog en dejlig pitabroed med fallaffe i araber-kverteret. Da vi var i omraadet, tog vi en lille smut forbi graedemuren. Det var rigtig spaendende og sjovt se de joediske maend staa og be ved muren. Jeg troede ikke at kvinderne matte be ved grade muren, men til min overraskelse, var muren skarpt opdelt af et plankevaerk, hvor kvinderne stod paa den anden side, og maendene stod paa den anden side af plankevaerket.
Efter besoeget i den gamle bydel, fik vi den meddelse, at vi selv skulle finde hjem fra centrum. Dette var dog ikke for at Lise ikke gad at koere os hjem, men mere fordi at vi selv skulle proeve at tage bussen hjem til hver vores kvarter. Vi fik kun bussens nr. og et lille kort, og derefter skulle vi selv finde hjem. Hjem kom jeg efter lidt misforstaaelser og forkert stoppested.
I undre jer nok over hvorfor jeg skriver aa'erne med dobbelt af, men da mit traadloese net kun til tider virker, med meget lidt signal, saa bliver jeg noed til at skrive fra San Simons computer. Jeg haaber dog paa at jeg faar koebt usb traadloes internet, saa jeg ikke skal sidde og bruge de kaere beboers computerer.
Jeg nyder at vaere hernede, kunne godt bruge lidt bedre vejr, men mon ikke det nok skal komme.
Jeg glaeder mig til at skrive her paa bloggen igen, en af de naermeste dage.
Haaber I har det godt der hjemme i DK, trods sne storm og kulde:)
Paa gensyn
Hilsen
Peder