Go´ gammeldaws morgenbord/brunch

Hej Blog

I forgårs, d. 19/6 var dagen, nærmere sagt morgenen, hvor jeg var blevet inviteret til dansk morgenbord, hjemme hos Sine og Astrid. De havde inviteret alle os volontør, Lise, Jacob og Hanna og Rebekka til stor dansk morgenmad, en af de sidste gange hvor vi alle sammen kunne være samlet.
Sine og Astrid har fået, og selv medbragt en masse lækre delikatesser med hjemme fra, som de så søde, som de nu er, ville dele med os andre. Man kan ikke forestille hvor ufatteligt sulten man kan nå at blive, når man en uge før arrangementet får at vide, at der vil blive serveret danske kød. Jeg har lige lyst til at beskrive den menu som vi fik serveret.

Hold nu fast:

1) Dansk spegepølse (kartoffel-spegepølse) fra SuperBest´s slager I Vildbjerg.

2) Scremple-eggs med dansk svine-bacon

3) Dansk leverposteg (igen fra SuperBest´s slagter i Vildbjerg) m. dansk svin-bacon

4) Hjemmebagte pandekager (by: Sine)

5) Hjemmebagte havregryns boller (by: Astrid)

6) Dansk smør (Lurpak)

7) Dansk kaffe (medbragt af Mathilde og Simon)

8) Dansk pålægschokolade (Toms Galle og Jensen)- den mørke

9) Frisk, hjemme-transporterede, frugt



Sådan her ser et meget tiltalende og yderst delikalt morgenbord ud, når men er dansker i Jerusalem:





































































Og der spises:





















































............og sådan ser det ud, efter 50 min, og når ti grisekøds-trængende voksne og to børn har smæsket i sig:




































Tusinde tak for en fremragende måltid Sine og Astrid, I gjorde en kød sulten midtjyde glad!!:)


Jeg vil slutte af igen, men jeg vender tilbage med flere opdateringer



Shalom shalom

Hverdags følelse....under andre forudsætninger!!

Hej Blog

Jeg sidder her i aften, d. 5 juni og skal til at holde jer opdateret om hvad jeg har oplevet siden sidst, men da det vil tage uendeligheder, så vil jeg prøve at tage fat i nogle få ting, som jeg syntes der er værd at nævne. Hele oplevelsen af at være i Israel, Jerusalem er en ufattelig stor oplevelse, og det kunne man holde lange, lange foredrag om, når man engang kommer hjem, men der er specielt en ting som der er, og som der har været en fantastisk oplevelse, nemlig det kristne fællesskab.
Når man befinder sig i et andet land, langt væk fra familien, ens venner, ens omgangskreds, de trygge rammer som man til dagligt omgives af derhjemme, så vil man lige så snart man bare ser noget der bare minder om DK, så suger man til sig. Det er ikke følelsen af at man ikke har lyst til at være i de nye rammer, omgivelser og kulturer, men man vil helt automatisk gøre det, helt ubevist. Et eksempel på dette: Jeg stod forleden aften og ventede på bussen, ved King Goerg, da en over-ortodoks jøde, med høj sort hat, slangekrøller og sort jakkesæt, kom valtende ude på vejen. Det var tydeligt at han var beruset, og han havde ikke helt styr på motorikken, og han havde bestemt heller ikke kontrol over hvad han lavede. Jeg studsede flere gange over dette, for det er ikke så normalt et syn kan man møde, når man begiver sig rundt blandt ortodokse jøder. Men der var en ting der fangede mit blik, og som stødte mit Danske hjerte og rødder. Den overortodokse jøde, stod og drak en Carlsberg, eller det vil sige at han spyttede det meste af det ud. Det vil man med stor sansynlighed opleve derhjemme, men i dette øjeblik sårede det mit danske nationale hjerte. Det var utrolig tæt på at jeg havde prikket ham på skulderen, og fortalt ham at det han var ifærd med var nogle utrolig dyre og værdibare dråber, og at det især var en bespottelse mod den danske kultur og mod det danske kongehus:)(Carlsberg=kongelig levenradør) Alt hvad man kan komme i nærheden af dansk kultur, danske madvarer, dansk humor og alt hvad der har med Dk at gøre, det gør man brug af, og det nyder man så meget mere, når man befinder sig under andre forhold:)

En af de ting som jeg har prioteret aller mest ved at være hernede i Jerusalem er det kristne fællesskab. Oplevelsen af at være til gudstjenesten i Redemeer Church, en lørdag eftermiddag, hvor man normalt selv er 1/12 del af menighedens bænk-brugerere, er en fantastisk følelse. Det sammenhold, fællesskab, nærhed, tryghed, og åbenhed som man møder i det danske kristne fællesskab, det er en oplevelse i sig selv. Så kan man spørge sig selv, om det ikke altid vil opstå, når man mødes som danskere, i et fremmed land?? Jo det vil det nok, men det er bare ikke nogen selvfølge, når man er i situationen. Det er en fantastisk at opleve, at hvor der er to eller tre forsamlet, der er Gud til stede, og der har man menighed. En af de ting jeg har erfaret og oplevet ved at komme i den danske menighed, i det kristne fællesskab hernede i Jerusalem, det er, at man som menighed skal være meget bevidst om hvilken/ke områder man ønsker at ligge vægt på. Det er vigtigt at man hele tiden har fokus på evengalisation, nådegaver og menighedens opbyggelse, men en hel anden ting er også, at man har ens brødre og søstre for øje, at alle føler sig set, hørt og anerkendt. Man kan let komme til at føle sig forbigået, overset, en blandt flokken, og helt uden for indvirkelse. Det er utrolig vigtigt at man har øje for hinanden som medlemmer af en menighed/fællesskab, at hver enkelt får brugt sin/e nådegaver og dermed har indflydelse på menighedens opbyggelse. En af de ting som Jacob, vores præst ligger rigtig stor vægt på i den danske kirke, er at hver enkelt person som kommer i menigheden, er menigheden, og at menigheden ikke kun er opbygget ud fra hans profession som præst. Man vil opleve, ved en dansk gudtjeneste I Jerusalem, at med få ressourcer, men samtidig en lyst, energi, og en blaning af forskellige nådegaver, så vil man møde et kristen fællesskab og menighed, hvor hvert enkelt er aktiv deltagende. Det er en velsignelse at være den del af det kristne fællesskab vi har sammen hernede, og jeg mærker meget personligt, hvordan mit forhold til Gud, stadig bliver opbygget, fornyet og udvikler sig på mange punkter.


Jeg vil til at slutte af nu, men jeg vender stærkt tilbage med nye opdateringer på hvad der har på sinde i disse kredse.

Shalom og og go vind til jer alle

fra

- ravnsrejse

Studie-tur til Galilæa

Hej blog....

Der er endnu engang gået et stykke tid siden jeg sidst har fået opdateret dig om, hvad jeg går og laver hernede i sydens sol og varme, og det sidste vil jeg gerne lige starte med. For det er meget ambivalent at går rundt hernede hver dag, iført shorts og t-shirt, og med tanken om hvordan det danske vejr derhjemme ikke viser sig fra sin bedste side. Jeg håber så inderligt at I snart får lov til at mærke solen varme og de lange lune aftener:)

Siden sidst er der sket en del. Arbejdsmæssigt så kører det derud af, med stadig interessante oplevelser af kulturforskelle, både indenfor det rent pædagogiske og det rent kulturelle. Jeg har virkelig fundet ud af, og mærket på egen krop, at man forandrer og udvikler sig enormt, når man bevæger sig rundt i ikke vante omgivelser.
Jeg har desværre været nød til at sige farvel til min kære ven koreaner ven, In-Ho, som på grund af det syd koreanske militær, har været nød til at tage hjem, da der var mangel på ham. Det har været en kanon oplevelse at arbejde sammen med ham, alle de snakke vi har haft omkring situationen imellem nord - og syd Korea, har været en uforglemmelig oplevelse.

Jeg har haft den store oplevelse at være på mit livs første flere dags studie-tur, og når det så var til Galilæa, så gjorde det ikke oplevelsen mindre interessant, spændende og uforglemmelig. 14 menensker, tre dage og efter min mening, og noget Israelsk smukkeste natur, så er der dømt hygge!!

Tirsdag d. 4 maj, satte vi snuden op mod Galilæa. På trods af at vi havde lidt problemer i starten, med at holde samme ude på de israelske landeveje, så nåede vi tirsdag middag frem til vores første stop, Yardanit Baptisk site. Det er det sted hvor man mener at Johannes Døberen, døbte Jesus. Stedet er som mange andre meget turist præget, og det kan man vist også sige at Yardanit dåbsstedet er. Stedet er et utrolig populært sted, hvor pilgræmme fra fjernt og nært, nærmere sagt kommer for at lade sige dyppe i flodens vand. Ved ikke om det er for hygiejens skyld, men man skal bære en bestemt heldragt eller kjortel, hvis man vil lade sig dyppe i vandet, så synet af flere hundrede mennesker, der hver bar en ens kjortel, gjorde sammen med den smukke natur og historien bag stedet, til et rigtig smukt syn.

Turen gik derefter videre op til Tabgha, hvor vi skulle se det sted, hvor de mener at Jesus gjorde underet, at brødføde 5000 mennesker, med kun to fisk, og fem brød. Jeg havde nok gjordt mig lidt andre forventninger omkring stedet, for stedet var meget turist præget, og det eneste der symboliserede stedet, var et smukt mosaik som forestillede to fisk, og en kurv med fem brød.
Ikke langt derfra, ligger det sted hvor man mener at Jesus velsigende Simon Peter til den rolle, opgave han skulle videreføre efter Jesus havde forladt jorden. Stedet indeholdte som mange andre seværdigheder et lille mindested, med et lille kirke som var bygget på det sted, hvor man mener at Jesus velsignede Simon Peter.
Derefter kørte vi til Kapernaum, hvor Jesus boede en del af hans år. Det var utrolig spændende at gå rundt og gøre sig nogle tanker og billeder af hvordan den lille havne by ville have set ud, dengang var en fast del af byens indbyggere.
Efter besøget i Kapernaum, kørte vi hen til det sted, hvor vi i de næste to dage skulle bo og have vores tilhørssted. Vi havde den fornøjelse at bo hos en ældre dame, som boede alene i et kæmpe hus, hvor hun ene og alene stod for alt arbejdet med renoveringen og vedligeholdelse af huset. Det var en enorm stor gæst frihed vi mødte af hende, og det var et rigtig dejligt beliggendehed huset havde, så man havde følelsen af at være derhjemme.

Onsdag d. 5 maj, havde vi et travlt dags program foran os. Vi startede med at køre en smut op til Saligprisningernes bjerg, hvor man mener er det sted, hvor Jesus holdte sin første bjerg prædiken. Stedet har den smukkeste udsigt ud over Galilæa sø, med tilsvarende en utrolig smuk have ved siden af kapellet, hvor de mener Jesus stod og holdte prædiken.
Det var en kort visit, for vi havde en aftale med en kaptajn, som ville sejle os ud på Galilæa sø. Dette var en meget forfriskende, tiltrængt og vidunderlig oplevelse. Næste stop var et museum, hvor man har udstillet en båd, som man har fundet på bunden af Galilæa sø. Man mener at båden har været brugt til at sejle med mennesker, og ud fra en masse undersøgelser, mener man at båden har sejlet rundt ude på søen, dengang Jesus gik her på jorden. Det var et utrolig spændende besøg og syn, og hele historien bag båden, og hvordan man har kunnet restureret båden, var utrolig spændende at høre om.

Turen gik derefter til Nazaret, hvor vi skulle se Bebudelseskirken, hvor man mener at det sted hvor Jomfru Maria, fik bebudelsen om at hun skulle føde Messias, Jesus. Der var desværre et russisk sermoni i kirken da vi var der, så vi havde ikke fornøjlesen af at kommed ned under kirken hvor man mener at Jomfru Marias hus havde ligget.
Derefter fik vi en rundtur i Nazareth Villige, som er en mini by, hvor man har prøvet at rekonstrukerer hvordan Nazaret by ville have set ud under Jesus tid. Vores guide guidede os rundt i den lille ladsby, hvor der var statister, som var med til at give en rigtig stor fornemmelse af hvordan det ville have set ud på daværende tid.
Turen gik derefter hjem til vores lejlighed, hvor vi tilbragte eftermiddagen og aftenen med at bade, grille og nyde hinandens selvskab.

Torsdag d. 6 maj, var sidste dag på vores studie-tur, hvor vi skulle op og opleve en ruin by ved navn, Tel Hazor. Det var endnu engang utrolig spændende at gå rundt og gøre sig nogle tanker og skabe nogle billeder af, hvordan byen ville have set ud i sin fulde størrelse. Det imponerende ved Tel Hazor, var at byen på daværende tidspunkt, havde været nød til at skabe sit egen vandanlæg. Dette imponerende kæmpe brønd, hvor man gik omkring en 20 meter ned under bjergets overflade, gjorde at man stoppede op og tænkte, hvordan de ville kunne lave alt dette, uden nuværendes hjælpemidler. Et imponerende stykke arbejde.
Vi sluttede vores tur af med at besøge, udforske og vandre i det smukke Yehudia Nature Reserve. Når man stod ved parkeringspladsen og så hen mod natur reservatet, så kunne man ikke lige forestille sig, hvor smukt et syn der ville møde en. Det eneste man kunne se var blot bjerge og et stort tørt plantage med tidsler. Men jo nærmere man kom de omliggende bjerge, så fandt man hurtig ud at, at der ville vente en en meget sansemæssigt og smukt syn. Ved bjergene var der en kløft ned, hvor der randte en flod, og langs floden, var der den smukkeste og mest frugtbare natur. Det var så vildt at se den kontrast af, at hvor der er vand er der liv, og hvor der ikke er vand, der er tørke og bart.
Turen ned langs floden, var et meget underholdende, udfordrende og uforglemmelig tur, hvor vi både skulle klatre på bjergsiden, svømme 20 meter nede i flodens naturlige pools, for at kunne vandre videre, og hvor vi oplevede at 20 meter høj vandfald. Det vcar en uforglemmelig tur vi havde, og det var den bedste måde vi kunne slutte vores studie tur af på.

Jeg vil slutte nu herfra, men jeg vender skarpt tilbage, med mange flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

I må alle sammen have det rigtig godt derhjemme i DK

En velsignet Sabbat Shalom skal der lyde herfra ravnsrejse

Jødisk pesak, kristen påske, Senai/Jordan, Masada og et dødt hav!!

Hej Blog!!

Det er alt for længe siden jeg sidst har været inde og opdaterer om, hvad jeg går og laver hernede....så det er på tide. Jeg har siden sidst oplevet en masse spændende, og det ville tage evigheder om at fortælle alt det, så I får kun en lille flig af detn hele. Sidst i februar måned, var jeg blevet spurgt, om jeg ville være ledsager for en af beboerne. Han skulle hjem til hans storebror, og fejre den jødiske Pesak. Pessak er en af de mest højtidelige traditioner her blandt det jødiske folk. Jøderne fejrer under pesak sagene, Ireallitternes udvandring af Egypten. Der hører til alle de jødiske højtidligheder en masse tradioner og ritualer, og dette fandt jeg ud af under besøget hos beboerens familie. Jeg kan ikke gå så meget i detaljer omkring alle de ritualer og tradioner som der hører til pesakken, men en ting har jeg fundet ud af, under besøget hos beboerens familie, "Jeg har ikke hovedfacon til at være en kippa"!! Se selv efter




Siden sidst har det som i mange, mange år igen været tid til at fejre den mest betydningsfulde dag på året, påsken, men i år, har jeg oplevet en påske som jeg aldrig vil glemme. Min påske startede palmesøndag, hvor jeg mødte de andre kære volontør, sammen med præsteparret, og en flok andre danskere, oppe på Oliebjerget. Der var palmesøndag vandring. Der var tusinde vis af mennesker, i alle alders grupper, og af alle slags grupperinger. Derudover var der et hav af politi - og militær folk, og presse folk fra det meste af verdenen. Jo der skulle så sandelig være palmesøndag vandring ned af Oliebjerget. Dette var en rigtig stor oplevelse, og jeg tænkte, at hvis der bliver gjort lige så meget ud af påskedagene, så ventede der nogle rigtig store oplevelser.





Skærtorsdag eftermiddag var der international gudstjeneste i den gamle by, nærmere sagt i Redeemer church, og derefter sangprossion og fakeltog op til Getsemane have. Det var en fed oplevelse, at gå inde midt i den gamle by, gennem de små muslimske basarer. Der blev kigget noget efter os, af muslimerne, når vi flere hundrede mennesker, i hver sin gruppe af nationalitet, kom syngende gennem gaderne. Vi sluttede af oppe ved Getsemane have, med en lille sermoni af hymner og tekstlæsninger fra skærtorsdag beretningen.


Langfredag mødtes jeg sammen med de andre volontør, og en andre danskere, ved Lion gate. Der var vandring Via Dolorosa, den vej Jesus gik, da han langfredag blev korsfæstet. Under vandringen Via Dolorosa, sang vi en masse salmer, lovsange og ved hver sektion på Via Dolorosa, blev der læst et stykke fra beretningen om Jesus´s vandring med korset. Dette gjorde oplevelsen og indtrykket af langfredag budskabet meget mere levende og livagtig. Vi sluttede Via Dolorosa vandringen af ved grav-kirken, hvor der indenfor visse kredse, menes at Jesus blev korsfæstet. Derefter var der gudstjeneste i Redeemer Church, hvor vi sluttede af med en trditionel dansk langfredag gudstjeneste.













To dage efter, søndag påskemorgen, mødtes jeg sammen med stor flok andre danskere, oppe på toppen af Oliebjerget kl. 6 om morgenen. Vi skulle opleve den smukke solopgang, mens vi hørte en påskemorgen andagt. Ved 11 tiden om formiddagen, var der en skandinavisk gudstjeneste i gravhaven, hvor flere hundrede vis af mennesker, fra både, Sverige, Norge og Danmark fejrede Jesus´s opstandelse. Dette var for mig en af de største oplevelser, jeg har haft hernede under mit besøg i Jerusalem. Det var en kæmpe oplevelse for mig som kristen og som musiker, at stå få skridt fra Jesus´s grav og spille og synge lovsange sammen med flere hundrede andre kristne.


Over middag, påskedag, mødte jeg henne ved Ordet & Israels hus, hvor jeg sammen med alle Joffi volontørerne, de andre Meet the people voløntør og alle disiplene fra Tiberias skulle på en 6 dags tur, til det Sinai og Jordan. Jeg havde havde fået fortalt at denne tur måtte man ikke gå glip af, så jeg havde glædet mig ufattelig meget.
Turen startede ud med et par bus skift, lidt forsinkelser og ankomst til Eilat nogle timer senere end beregnet.
Den første dag kørte vi over grænsen til Sinai, Egypten, hvor vi blev transporteret til foden af Sinai bjerget. Efter lidt frokost begik vi os op bjerget, nogle på gå ben, andre via kamel ryg.
Da vi nådede toppen af bjerget, havde vi go tid til at nyde den smukke solnedgang fra toppen af det 2473 meter høje Sinai bjerg.









Dagen efter begik vi os ned af bjerget, fik vores baggage og blev derefter kørt ud i ørkenen, hvor en flok beduiner ventede på at servicere os de næste par dage. De vartede os fra top til tå, og der var ikke noget at komme efter. Der var alt hvad vi behøvede, og mere til, og man fik en stor indblik i hvordan beduin folkene lever og overlever ude i den barske men også smukke ørken.

Ude i ørkenen var vi både ude på kamelrygs tur, vanding i det smukke krater og kamel vædeløb. Om aftenen indtog vi den lækreste beduin måltider, som bestod af jord varmet fisk og kylling og det lækreste friske salat. Når vi havde indtaget den lækre mad, kunne vi blot læne os tilbage, nyde den smukke stjerne himmel imens vi sang en masse lovsange.









Efter en to dage i ørkenen, krydsede vi grænsen til Israel, hvorefter vi indtog Jordan. Her ventede der en guidet tur rundt i den Jordanske ørken, vis jeep, flere hotel ophold, og rundtur i Petra.
Petra er et utrolig smuk bjerg by, som ikke andet end kan blive betaget af. Det strækker sig over flere kilometer, og snor sig igennem de enorme bjergkæder. Stedet rummer meget af turisme, og det hjælper ikke på, at Pagtens ark (en af Indiana Jones
filmene) er optaget i dette område. Det er et utrolig imponerende syn der møder en, når man går fra en af de små kringlede stier, og ud til det kæmpe mæssige Petra tempel, der er udhugget ind i bjerget. Det er et enormt stykke arbejde og utrolig detaljeret.









Det var en fantastisk tur vi havde igennem Sinai og Jordan, og det kan stærkt anbefales.

Igår tirsdag d. 14 april, var jeg sammen med de andre meet the people, Sine, Astrid, Mathilde, Simon og tre volontør fra Tel Aviv, Lisbeth, Annette og Thomas, samt the wife of the priest, Lise (vores guid) ned for at bestige Masada bjerget.
Det var endnu engang en stor oplevelse at være på en af Lises guidede ture, hvor hun guidede os rundt på den kæmpe mæssige bjerg top. Historien bag Masada bjerget og folkene som boede oppe på bjerget er en rigtig spændende historie. Det ville tage lang tid af remse hele historien op, så det må I selv lige studerer.
Når man har fået sig kæmpet op af den slange snoede sti op af bjerget, og til bjergets top, så venter der et utrolig smukt, velligeholdt og arkitektorisk syn. Stedet kan jeg ikke beskrive med ord, det skal bare opleves.













Vi sluttede dagen af med at tage en dukkert i det døde hav....eller de vil sige, en lille svømmetur. Det var min første gang i det døde vand, og det var en stor, våd, saltet, blød og lækkert oplevelse. Bestemt ikke sidste gang det bliver besøgt.











Med dette billede, af en hvalros ved vandkanetn, vil jeg slutte af herfra. Jeg glæder mig til at beskrive meget mere af hvad jeg går og laver hernede.


Shalom fra

Peder


P.s. Mange af billederne jeg tog under påsken, Sinai & Jordan turen, samt Masada turen kan I se på diashowet til højre.

Uforglemmelig ørkentur og 26 år

Hej Blog

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har fået givet en opdatering af hvad jeg går og laver hernede.

Søndag i sidste uge, d. 14, var jeg sammen med Jacob, vores præst, nede i Jerusalem by, for at leje to biler, som vi skulle bruge de kommende fire dage. Vi skulle de næste dage nemlig ud og prøve vores bentøj af i Makhtesh Ramon ørkenen. Jecob havde på forhånd spurgt indtil, hvilken sværhedsgrad turen skulle være. Da flertallet sagde en hård tur, kunne Jacob allerede garanterer tre dage, hvor vi ville få rørt vores kroppe.

Glade, spændte, oplagte og meget oppakket drog vi alle, 11 mand, afsted fra Jerusalem mandag morgen ved 8 tiden.





Makhtesh Ramon ligger omkring 3 timder fra Jerusalem, så ved en 11 tiden, ankom vi til det stedet, hvor vores ørkentur skulle starte. Vi snuppede os en gang hurtig frokost, fik pakket det sidste af vores grej sammen og varmede op inden vi skulle til at begive os ud på en ti km´s vandring.





Jeg kunne mærke med det samme, at de tre dage ville blive rigtig hårde og lange, ift min dårlige skulder. Udover vores egne personlige ting, skulle vi hver især bære på det mad og drikkelse, som vi skulle indtage de næste tre dage. Det gik lidt sport i hjemme fra, hvor mange kg man kunne have i sin taste, og jeg kom på en go anden plads med 21 kg. Som sagt så kunne jeg allerede mærke det efter kun få km, at det ville blive hårdt for skuldrene (dette havde jeg så sandelig ret i)

Temperaturen var omkring de 20 grader og solen skinnede indimellem, men desværre blæste det rigtig meget, og det gjorde det, at bjergene til tider kunne være svære at se helt fra deres smukkeste sider. Men det gjorde ikke oplevelsen mindre spændende, udfordrende eller smuk.



Det er selvfølgelig svært at bekrive hvor smukt det var at gå langs bjergene, og med udsigten ned i Nakhtesh Ramon dalen, og nogle gange skal man bare lade billederne tale, så det gør jeg nu:)
































Her står vi alle ved den første bjergtop, efter en times tid.







Vi havde en del pauser, den første dag, og det gik med at samle kræfter, indtage en masse vand og finde ud af hvor langt vi var nået....dog var målestokken på kortet ikke så præcis, så når vi havde vandret en helv anden times tid, så var vi iflg vores kort ikke nået længere, end vi var før.




Efter fem timers klatring og vandring, og rundt regnet en små 20 km. nåede vi til vores teltplads. Vi fik sat vore telte op, og derefter gik aftenen med madlavning, over trangia og bålhygge med en velfortjent øl.

Næste dag, gik vi tilbage til vores biler. Det var en tur på en små 15 km. Vi bilerne og kørte længere vest på. Her fandt vi en beduin-lejr, parkedere vores biler og her startede næste ekspidition. Det var dog ikke så lang en tur, og ift første dag, så havde vejret ændret sig. Det blæste ikke så meget, temperaturen var stegen til 25-26 grader, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så udsigten fra bjerget Mt Saharonim var vild fantastisk.



















Vejen langs bjergsiden, var dog ikke altid lige nemt. Der var lige et par forhindringer indimellem, såsom at klatre op af bjerget med nogle jern håndtag som var gjort fast til bjergsiden.
























På toppen holdte vi en kort pause, hvor vi hver især havde en ti min, hvor vi kunne sidde og nyde den smukke udsigt og stilheden.



















Efter en fire timers vandren i det smukke landskab, kom vi til vores teltpladen. Her slog vi lejr, og resten af dagen og aftenen gik med hygge om bålet, indtagelse af et lækkert måltid mad og afslapning.



Om morgenen, den tredje og sidste dag, fik vi sat vores tasker i bilerne, og derefter skulle vi bestige den tredje og sidste bjerg, Mt. Adon. Dette skulle være den hårdeste og mest besværlige af de bjerge, som vi skulle bestige i løbet af de tre dage. Imens vi begik os hen mod Mt. Adon, var vi en ni stykker som lige besteg den myretue-formede bjerg, Givat Harut.





Dette var dog ikke noget imod Mt Adon, hvis vi næsten klatrede og nærmest kravlede op af den stå bjergside. Temparaturen var sneget sig op til de 29 grader, og uden en eneste form for vindstød, var det utrolig varmt og hårdt for bentøjet at bestige bjerget. Men efter næsten halv anden time, kom vi alle op på toppen. Her sad vi og spiste vores lækre frokost, og nød den flotte udsigt.

















Vi vendte herefter snuden hjemad mod Jerusalem og Tel Aviv, godt trætte, ømme i vores ben, ryg, skulderer og solbrændte over hele ansigterne, men med en fantastisk oplevelse i bagagen.


Jeg holdte her igår, d. 21/3 min 26 års fødselsdag, hvor hele slænget af de kære volontør og Lise, Jacob og deres to piger, Hanna og Rebekka kom og fejrede mig. D
Jeg havde en rigtig dejlig dag, men solskin, temperatur omkring de 23 grader og med en masse dejlige mennesker omkring mig.

Jeg vil slutte af herfra nu, men jeg vender stærlt tilbage med endnu flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.


Shalom og på gensyn


her fra



Ravnsrejse