Hverdags følelse....under andre forudsætninger!!

Hej Blog

Jeg sidder her i aften, d. 5 juni og skal til at holde jer opdateret om hvad jeg har oplevet siden sidst, men da det vil tage uendeligheder, så vil jeg prøve at tage fat i nogle få ting, som jeg syntes der er værd at nævne. Hele oplevelsen af at være i Israel, Jerusalem er en ufattelig stor oplevelse, og det kunne man holde lange, lange foredrag om, når man engang kommer hjem, men der er specielt en ting som der er, og som der har været en fantastisk oplevelse, nemlig det kristne fællesskab.
Når man befinder sig i et andet land, langt væk fra familien, ens venner, ens omgangskreds, de trygge rammer som man til dagligt omgives af derhjemme, så vil man lige så snart man bare ser noget der bare minder om DK, så suger man til sig. Det er ikke følelsen af at man ikke har lyst til at være i de nye rammer, omgivelser og kulturer, men man vil helt automatisk gøre det, helt ubevist. Et eksempel på dette: Jeg stod forleden aften og ventede på bussen, ved King Goerg, da en over-ortodoks jøde, med høj sort hat, slangekrøller og sort jakkesæt, kom valtende ude på vejen. Det var tydeligt at han var beruset, og han havde ikke helt styr på motorikken, og han havde bestemt heller ikke kontrol over hvad han lavede. Jeg studsede flere gange over dette, for det er ikke så normalt et syn kan man møde, når man begiver sig rundt blandt ortodokse jøder. Men der var en ting der fangede mit blik, og som stødte mit Danske hjerte og rødder. Den overortodokse jøde, stod og drak en Carlsberg, eller det vil sige at han spyttede det meste af det ud. Det vil man med stor sansynlighed opleve derhjemme, men i dette øjeblik sårede det mit danske nationale hjerte. Det var utrolig tæt på at jeg havde prikket ham på skulderen, og fortalt ham at det han var ifærd med var nogle utrolig dyre og værdibare dråber, og at det især var en bespottelse mod den danske kultur og mod det danske kongehus:)(Carlsberg=kongelig levenradør) Alt hvad man kan komme i nærheden af dansk kultur, danske madvarer, dansk humor og alt hvad der har med Dk at gøre, det gør man brug af, og det nyder man så meget mere, når man befinder sig under andre forhold:)

En af de ting som jeg har prioteret aller mest ved at være hernede i Jerusalem er det kristne fællesskab. Oplevelsen af at være til gudstjenesten i Redemeer Church, en lørdag eftermiddag, hvor man normalt selv er 1/12 del af menighedens bænk-brugerere, er en fantastisk følelse. Det sammenhold, fællesskab, nærhed, tryghed, og åbenhed som man møder i det danske kristne fællesskab, det er en oplevelse i sig selv. Så kan man spørge sig selv, om det ikke altid vil opstå, når man mødes som danskere, i et fremmed land?? Jo det vil det nok, men det er bare ikke nogen selvfølge, når man er i situationen. Det er en fantastisk at opleve, at hvor der er to eller tre forsamlet, der er Gud til stede, og der har man menighed. En af de ting jeg har erfaret og oplevet ved at komme i den danske menighed, i det kristne fællesskab hernede i Jerusalem, det er, at man som menighed skal være meget bevidst om hvilken/ke områder man ønsker at ligge vægt på. Det er vigtigt at man hele tiden har fokus på evengalisation, nådegaver og menighedens opbyggelse, men en hel anden ting er også, at man har ens brødre og søstre for øje, at alle føler sig set, hørt og anerkendt. Man kan let komme til at føle sig forbigået, overset, en blandt flokken, og helt uden for indvirkelse. Det er utrolig vigtigt at man har øje for hinanden som medlemmer af en menighed/fællesskab, at hver enkelt får brugt sin/e nådegaver og dermed har indflydelse på menighedens opbyggelse. En af de ting som Jacob, vores præst ligger rigtig stor vægt på i den danske kirke, er at hver enkelt person som kommer i menigheden, er menigheden, og at menigheden ikke kun er opbygget ud fra hans profession som præst. Man vil opleve, ved en dansk gudtjeneste I Jerusalem, at med få ressourcer, men samtidig en lyst, energi, og en blaning af forskellige nådegaver, så vil man møde et kristen fællesskab og menighed, hvor hvert enkelt er aktiv deltagende. Det er en velsignelse at være den del af det kristne fællesskab vi har sammen hernede, og jeg mærker meget personligt, hvordan mit forhold til Gud, stadig bliver opbygget, fornyet og udvikler sig på mange punkter.


Jeg vil til at slutte af nu, men jeg vender stærkt tilbage med nye opdateringer på hvad der har på sinde i disse kredse.

Shalom og og go vind til jer alle

fra

- ravnsrejse