Uforglemmelig ørkentur og 26 år

Hej Blog

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har fået givet en opdatering af hvad jeg går og laver hernede.

Søndag i sidste uge, d. 14, var jeg sammen med Jacob, vores præst, nede i Jerusalem by, for at leje to biler, som vi skulle bruge de kommende fire dage. Vi skulle de næste dage nemlig ud og prøve vores bentøj af i Makhtesh Ramon ørkenen. Jecob havde på forhånd spurgt indtil, hvilken sværhedsgrad turen skulle være. Da flertallet sagde en hård tur, kunne Jacob allerede garanterer tre dage, hvor vi ville få rørt vores kroppe.

Glade, spændte, oplagte og meget oppakket drog vi alle, 11 mand, afsted fra Jerusalem mandag morgen ved 8 tiden.





Makhtesh Ramon ligger omkring 3 timder fra Jerusalem, så ved en 11 tiden, ankom vi til det stedet, hvor vores ørkentur skulle starte. Vi snuppede os en gang hurtig frokost, fik pakket det sidste af vores grej sammen og varmede op inden vi skulle til at begive os ud på en ti km´s vandring.





Jeg kunne mærke med det samme, at de tre dage ville blive rigtig hårde og lange, ift min dårlige skulder. Udover vores egne personlige ting, skulle vi hver især bære på det mad og drikkelse, som vi skulle indtage de næste tre dage. Det gik lidt sport i hjemme fra, hvor mange kg man kunne have i sin taste, og jeg kom på en go anden plads med 21 kg. Som sagt så kunne jeg allerede mærke det efter kun få km, at det ville blive hårdt for skuldrene (dette havde jeg så sandelig ret i)

Temperaturen var omkring de 20 grader og solen skinnede indimellem, men desværre blæste det rigtig meget, og det gjorde det, at bjergene til tider kunne være svære at se helt fra deres smukkeste sider. Men det gjorde ikke oplevelsen mindre spændende, udfordrende eller smuk.



Det er selvfølgelig svært at bekrive hvor smukt det var at gå langs bjergene, og med udsigten ned i Nakhtesh Ramon dalen, og nogle gange skal man bare lade billederne tale, så det gør jeg nu:)
































Her står vi alle ved den første bjergtop, efter en times tid.







Vi havde en del pauser, den første dag, og det gik med at samle kræfter, indtage en masse vand og finde ud af hvor langt vi var nået....dog var målestokken på kortet ikke så præcis, så når vi havde vandret en helv anden times tid, så var vi iflg vores kort ikke nået længere, end vi var før.




Efter fem timers klatring og vandring, og rundt regnet en små 20 km. nåede vi til vores teltplads. Vi fik sat vore telte op, og derefter gik aftenen med madlavning, over trangia og bålhygge med en velfortjent øl.

Næste dag, gik vi tilbage til vores biler. Det var en tur på en små 15 km. Vi bilerne og kørte længere vest på. Her fandt vi en beduin-lejr, parkedere vores biler og her startede næste ekspidition. Det var dog ikke så lang en tur, og ift første dag, så havde vejret ændret sig. Det blæste ikke så meget, temperaturen var stegen til 25-26 grader, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så udsigten fra bjerget Mt Saharonim var vild fantastisk.



















Vejen langs bjergsiden, var dog ikke altid lige nemt. Der var lige et par forhindringer indimellem, såsom at klatre op af bjerget med nogle jern håndtag som var gjort fast til bjergsiden.
























På toppen holdte vi en kort pause, hvor vi hver især havde en ti min, hvor vi kunne sidde og nyde den smukke udsigt og stilheden.



















Efter en fire timers vandren i det smukke landskab, kom vi til vores teltpladen. Her slog vi lejr, og resten af dagen og aftenen gik med hygge om bålet, indtagelse af et lækkert måltid mad og afslapning.



Om morgenen, den tredje og sidste dag, fik vi sat vores tasker i bilerne, og derefter skulle vi bestige den tredje og sidste bjerg, Mt. Adon. Dette skulle være den hårdeste og mest besværlige af de bjerge, som vi skulle bestige i løbet af de tre dage. Imens vi begik os hen mod Mt. Adon, var vi en ni stykker som lige besteg den myretue-formede bjerg, Givat Harut.





Dette var dog ikke noget imod Mt Adon, hvis vi næsten klatrede og nærmest kravlede op af den stå bjergside. Temparaturen var sneget sig op til de 29 grader, og uden en eneste form for vindstød, var det utrolig varmt og hårdt for bentøjet at bestige bjerget. Men efter næsten halv anden time, kom vi alle op på toppen. Her sad vi og spiste vores lækre frokost, og nød den flotte udsigt.

















Vi vendte herefter snuden hjemad mod Jerusalem og Tel Aviv, godt trætte, ømme i vores ben, ryg, skulderer og solbrændte over hele ansigterne, men med en fantastisk oplevelse i bagagen.


Jeg holdte her igår, d. 21/3 min 26 års fødselsdag, hvor hele slænget af de kære volontør og Lise, Jacob og deres to piger, Hanna og Rebekka kom og fejrede mig. D
Jeg havde en rigtig dejlig dag, men solskin, temperatur omkring de 23 grader og med en masse dejlige mennesker omkring mig.

Jeg vil slutte af herfra nu, men jeg vender stærlt tilbage med endnu flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.


Shalom og på gensyn


her fra



Ravnsrejse