Jødisk pesak, kristen påske, Senai/Jordan, Masada og et dødt hav!!

Hej Blog!!

Det er alt for længe siden jeg sidst har været inde og opdaterer om, hvad jeg går og laver hernede....så det er på tide. Jeg har siden sidst oplevet en masse spændende, og det ville tage evigheder om at fortælle alt det, så I får kun en lille flig af detn hele. Sidst i februar måned, var jeg blevet spurgt, om jeg ville være ledsager for en af beboerne. Han skulle hjem til hans storebror, og fejre den jødiske Pesak. Pessak er en af de mest højtidelige traditioner her blandt det jødiske folk. Jøderne fejrer under pesak sagene, Ireallitternes udvandring af Egypten. Der hører til alle de jødiske højtidligheder en masse tradioner og ritualer, og dette fandt jeg ud af under besøget hos beboerens familie. Jeg kan ikke gå så meget i detaljer omkring alle de ritualer og tradioner som der hører til pesakken, men en ting har jeg fundet ud af, under besøget hos beboerens familie, "Jeg har ikke hovedfacon til at være en kippa"!! Se selv efter




Siden sidst har det som i mange, mange år igen været tid til at fejre den mest betydningsfulde dag på året, påsken, men i år, har jeg oplevet en påske som jeg aldrig vil glemme. Min påske startede palmesøndag, hvor jeg mødte de andre kære volontør, sammen med præsteparret, og en flok andre danskere, oppe på Oliebjerget. Der var palmesøndag vandring. Der var tusinde vis af mennesker, i alle alders grupper, og af alle slags grupperinger. Derudover var der et hav af politi - og militær folk, og presse folk fra det meste af verdenen. Jo der skulle så sandelig være palmesøndag vandring ned af Oliebjerget. Dette var en rigtig stor oplevelse, og jeg tænkte, at hvis der bliver gjort lige så meget ud af påskedagene, så ventede der nogle rigtig store oplevelser.





Skærtorsdag eftermiddag var der international gudstjeneste i den gamle by, nærmere sagt i Redeemer church, og derefter sangprossion og fakeltog op til Getsemane have. Det var en fed oplevelse, at gå inde midt i den gamle by, gennem de små muslimske basarer. Der blev kigget noget efter os, af muslimerne, når vi flere hundrede mennesker, i hver sin gruppe af nationalitet, kom syngende gennem gaderne. Vi sluttede af oppe ved Getsemane have, med en lille sermoni af hymner og tekstlæsninger fra skærtorsdag beretningen.


Langfredag mødtes jeg sammen med de andre volontør, og en andre danskere, ved Lion gate. Der var vandring Via Dolorosa, den vej Jesus gik, da han langfredag blev korsfæstet. Under vandringen Via Dolorosa, sang vi en masse salmer, lovsange og ved hver sektion på Via Dolorosa, blev der læst et stykke fra beretningen om Jesus´s vandring med korset. Dette gjorde oplevelsen og indtrykket af langfredag budskabet meget mere levende og livagtig. Vi sluttede Via Dolorosa vandringen af ved grav-kirken, hvor der indenfor visse kredse, menes at Jesus blev korsfæstet. Derefter var der gudstjeneste i Redeemer Church, hvor vi sluttede af med en trditionel dansk langfredag gudstjeneste.













To dage efter, søndag påskemorgen, mødtes jeg sammen med stor flok andre danskere, oppe på toppen af Oliebjerget kl. 6 om morgenen. Vi skulle opleve den smukke solopgang, mens vi hørte en påskemorgen andagt. Ved 11 tiden om formiddagen, var der en skandinavisk gudstjeneste i gravhaven, hvor flere hundrede vis af mennesker, fra både, Sverige, Norge og Danmark fejrede Jesus´s opstandelse. Dette var for mig en af de største oplevelser, jeg har haft hernede under mit besøg i Jerusalem. Det var en kæmpe oplevelse for mig som kristen og som musiker, at stå få skridt fra Jesus´s grav og spille og synge lovsange sammen med flere hundrede andre kristne.


Over middag, påskedag, mødte jeg henne ved Ordet & Israels hus, hvor jeg sammen med alle Joffi volontørerne, de andre Meet the people voløntør og alle disiplene fra Tiberias skulle på en 6 dags tur, til det Sinai og Jordan. Jeg havde havde fået fortalt at denne tur måtte man ikke gå glip af, så jeg havde glædet mig ufattelig meget.
Turen startede ud med et par bus skift, lidt forsinkelser og ankomst til Eilat nogle timer senere end beregnet.
Den første dag kørte vi over grænsen til Sinai, Egypten, hvor vi blev transporteret til foden af Sinai bjerget. Efter lidt frokost begik vi os op bjerget, nogle på gå ben, andre via kamel ryg.
Da vi nådede toppen af bjerget, havde vi go tid til at nyde den smukke solnedgang fra toppen af det 2473 meter høje Sinai bjerg.









Dagen efter begik vi os ned af bjerget, fik vores baggage og blev derefter kørt ud i ørkenen, hvor en flok beduiner ventede på at servicere os de næste par dage. De vartede os fra top til tå, og der var ikke noget at komme efter. Der var alt hvad vi behøvede, og mere til, og man fik en stor indblik i hvordan beduin folkene lever og overlever ude i den barske men også smukke ørken.

Ude i ørkenen var vi både ude på kamelrygs tur, vanding i det smukke krater og kamel vædeløb. Om aftenen indtog vi den lækreste beduin måltider, som bestod af jord varmet fisk og kylling og det lækreste friske salat. Når vi havde indtaget den lækre mad, kunne vi blot læne os tilbage, nyde den smukke stjerne himmel imens vi sang en masse lovsange.









Efter en to dage i ørkenen, krydsede vi grænsen til Israel, hvorefter vi indtog Jordan. Her ventede der en guidet tur rundt i den Jordanske ørken, vis jeep, flere hotel ophold, og rundtur i Petra.
Petra er et utrolig smuk bjerg by, som ikke andet end kan blive betaget af. Det strækker sig over flere kilometer, og snor sig igennem de enorme bjergkæder. Stedet rummer meget af turisme, og det hjælper ikke på, at Pagtens ark (en af Indiana Jones
filmene) er optaget i dette område. Det er et utrolig imponerende syn der møder en, når man går fra en af de små kringlede stier, og ud til det kæmpe mæssige Petra tempel, der er udhugget ind i bjerget. Det er et enormt stykke arbejde og utrolig detaljeret.









Det var en fantastisk tur vi havde igennem Sinai og Jordan, og det kan stærkt anbefales.

Igår tirsdag d. 14 april, var jeg sammen med de andre meet the people, Sine, Astrid, Mathilde, Simon og tre volontør fra Tel Aviv, Lisbeth, Annette og Thomas, samt the wife of the priest, Lise (vores guid) ned for at bestige Masada bjerget.
Det var endnu engang en stor oplevelse at være på en af Lises guidede ture, hvor hun guidede os rundt på den kæmpe mæssige bjerg top. Historien bag Masada bjerget og folkene som boede oppe på bjerget er en rigtig spændende historie. Det ville tage lang tid af remse hele historien op, så det må I selv lige studerer.
Når man har fået sig kæmpet op af den slange snoede sti op af bjerget, og til bjergets top, så venter der et utrolig smukt, velligeholdt og arkitektorisk syn. Stedet kan jeg ikke beskrive med ord, det skal bare opleves.













Vi sluttede dagen af med at tage en dukkert i det døde hav....eller de vil sige, en lille svømmetur. Det var min første gang i det døde vand, og det var en stor, våd, saltet, blød og lækkert oplevelse. Bestemt ikke sidste gang det bliver besøgt.











Med dette billede, af en hvalros ved vandkanetn, vil jeg slutte af herfra. Jeg glæder mig til at beskrive meget mere af hvad jeg går og laver hernede.


Shalom fra

Peder


P.s. Mange af billederne jeg tog under påsken, Sinai & Jordan turen, samt Masada turen kan I se på diashowet til højre.

Uforglemmelig ørkentur og 26 år

Hej Blog

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har fået givet en opdatering af hvad jeg går og laver hernede.

Søndag i sidste uge, d. 14, var jeg sammen med Jacob, vores præst, nede i Jerusalem by, for at leje to biler, som vi skulle bruge de kommende fire dage. Vi skulle de næste dage nemlig ud og prøve vores bentøj af i Makhtesh Ramon ørkenen. Jecob havde på forhånd spurgt indtil, hvilken sværhedsgrad turen skulle være. Da flertallet sagde en hård tur, kunne Jacob allerede garanterer tre dage, hvor vi ville få rørt vores kroppe.

Glade, spændte, oplagte og meget oppakket drog vi alle, 11 mand, afsted fra Jerusalem mandag morgen ved 8 tiden.





Makhtesh Ramon ligger omkring 3 timder fra Jerusalem, så ved en 11 tiden, ankom vi til det stedet, hvor vores ørkentur skulle starte. Vi snuppede os en gang hurtig frokost, fik pakket det sidste af vores grej sammen og varmede op inden vi skulle til at begive os ud på en ti km´s vandring.





Jeg kunne mærke med det samme, at de tre dage ville blive rigtig hårde og lange, ift min dårlige skulder. Udover vores egne personlige ting, skulle vi hver især bære på det mad og drikkelse, som vi skulle indtage de næste tre dage. Det gik lidt sport i hjemme fra, hvor mange kg man kunne have i sin taste, og jeg kom på en go anden plads med 21 kg. Som sagt så kunne jeg allerede mærke det efter kun få km, at det ville blive hårdt for skuldrene (dette havde jeg så sandelig ret i)

Temperaturen var omkring de 20 grader og solen skinnede indimellem, men desværre blæste det rigtig meget, og det gjorde det, at bjergene til tider kunne være svære at se helt fra deres smukkeste sider. Men det gjorde ikke oplevelsen mindre spændende, udfordrende eller smuk.



Det er selvfølgelig svært at bekrive hvor smukt det var at gå langs bjergene, og med udsigten ned i Nakhtesh Ramon dalen, og nogle gange skal man bare lade billederne tale, så det gør jeg nu:)
































Her står vi alle ved den første bjergtop, efter en times tid.







Vi havde en del pauser, den første dag, og det gik med at samle kræfter, indtage en masse vand og finde ud af hvor langt vi var nået....dog var målestokken på kortet ikke så præcis, så når vi havde vandret en helv anden times tid, så var vi iflg vores kort ikke nået længere, end vi var før.




Efter fem timers klatring og vandring, og rundt regnet en små 20 km. nåede vi til vores teltplads. Vi fik sat vore telte op, og derefter gik aftenen med madlavning, over trangia og bålhygge med en velfortjent øl.

Næste dag, gik vi tilbage til vores biler. Det var en tur på en små 15 km. Vi bilerne og kørte længere vest på. Her fandt vi en beduin-lejr, parkedere vores biler og her startede næste ekspidition. Det var dog ikke så lang en tur, og ift første dag, så havde vejret ændret sig. Det blæste ikke så meget, temperaturen var stegen til 25-26 grader, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så udsigten fra bjerget Mt Saharonim var vild fantastisk.



















Vejen langs bjergsiden, var dog ikke altid lige nemt. Der var lige et par forhindringer indimellem, såsom at klatre op af bjerget med nogle jern håndtag som var gjort fast til bjergsiden.
























På toppen holdte vi en kort pause, hvor vi hver især havde en ti min, hvor vi kunne sidde og nyde den smukke udsigt og stilheden.



















Efter en fire timers vandren i det smukke landskab, kom vi til vores teltpladen. Her slog vi lejr, og resten af dagen og aftenen gik med hygge om bålet, indtagelse af et lækkert måltid mad og afslapning.



Om morgenen, den tredje og sidste dag, fik vi sat vores tasker i bilerne, og derefter skulle vi bestige den tredje og sidste bjerg, Mt. Adon. Dette skulle være den hårdeste og mest besværlige af de bjerge, som vi skulle bestige i løbet af de tre dage. Imens vi begik os hen mod Mt. Adon, var vi en ni stykker som lige besteg den myretue-formede bjerg, Givat Harut.





Dette var dog ikke noget imod Mt Adon, hvis vi næsten klatrede og nærmest kravlede op af den stå bjergside. Temparaturen var sneget sig op til de 29 grader, og uden en eneste form for vindstød, var det utrolig varmt og hårdt for bentøjet at bestige bjerget. Men efter næsten halv anden time, kom vi alle op på toppen. Her sad vi og spiste vores lækre frokost, og nød den flotte udsigt.

















Vi vendte herefter snuden hjemad mod Jerusalem og Tel Aviv, godt trætte, ømme i vores ben, ryg, skulderer og solbrændte over hele ansigterne, men med en fantastisk oplevelse i bagagen.


Jeg holdte her igår, d. 21/3 min 26 års fødselsdag, hvor hele slænget af de kære volontør og Lise, Jacob og deres to piger, Hanna og Rebekka kom og fejrede mig. D
Jeg havde en rigtig dejlig dag, men solskin, temperatur omkring de 23 grader og med en masse dejlige mennesker omkring mig.

Jeg vil slutte af herfra nu, men jeg vender stærlt tilbage med endnu flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.


Shalom og på gensyn


her fra



Ravnsrejse

Grædemuren, tempelpladsen og besøg fra Amerika!!

Hej Blog

Det er ved at være tid til at få en opdatering af, hvad jeg går og roder rundt med hernede i sydens sol og varme. For det er utrolig dejligt vejr hernede, og de sidste 10 dage, har det bare stået på høj solskin og temperatur mellem 24-31 grader. Det er ikke til at klage over, og især ikke når man ved at kulden stadig bider sig fast derhjemme i DK.

Arbejdsmæssigt, så går det rigtig godt. Arbejdsdagene går derud af med en fast morgen rytme, små ture til supermarkeder og bank besøg. Der er ikke sket det helt vilde siden sidst, men vi er et par volontør, som i de sidste uges tid har arbejdet lidt i en en-dags-tur sammen med nogle beboere. Vi har ikke helt planlagt, hvor turen går hen, men det er sikekrt og vis at vi kommer afsted.

Jeg har fået den fornøjelse af, at få en ny kollega, Marco som er 30 år og som kommer fra Milano (i det sydlige Italien) Han er en super flink fyr, utrolig go til engelsk, dog med meget italiensk accent, og så er han utrolig behagelig at arbejde sammen med.
Når man kigger på volontør holdet, så er det fedt at opleve, at selvom vi kommer fra både Tyskland, Frankrig, Switzherland, Canada, Syd Korea, Danmark og nu Italien, så kan mødes samme sted, med samme intention:) Vi har det rigtig godt alle sammen, og det giver, med syn forskellige nationaliteter og kulturer, en masse sjove episoder.

Jeg havde den fornøjelse at være med på en endags tur, med mig selv, for en uge siden. Jeg havde bestemt mig for at tage en by-murs vandring. Det var nok ikke den bedste dag jeg havde valgt, da det var omkring de 25 grader, overskyet og meget lummert, men jeg havde en rigtig oplevelse med det. Hvis man har haft den fornøjelse af gå oven på muren, så vil man med det samme opleve, at udsigten fra muren er utrolig. Det kan somme steder være svært at kigge ud, da de små vinduer/indhak i muren, ikke er størere end en man kan få hånden igennem, men det ødelægger ikke selve oplevelsen af, at gå oven på det enormt flotte, og imponerende bygningsværk. Hvis man tager en by-murs vandring, i den vestlige del, så får man oplevelsen af at kunne få synet af den muslimske gravplads, udsigten hen over Zion bjerget og udsigten hen mod Oliebjerget. Jeg tænker, at med skyfri himmel og høj sol, så vil udsigten være i top, men det har dog ikke ødelagt min oplevelse af by-murs vandringen.

I tirsdags var jeg på en en-dags tur sammen med Lise igen. Ud over Astrid, Sine, Mathilde og Simon, havde jeg fornøjelsen at følges med 5 seniorer fra Holstebro området, som var på ferie i Israel.
Turen gik til Tempelpladsen og dernæst til Grædemuren. For at komme ind på Tempelpladsen, skal man igennem sikkerheds kontrol som tjekker en for alt. Det er bestemt ikke første gang jeg har oplevet det, og det er nok heller ikke sidste gang, for ved hver supermarked, indkøbscenter, og ved nogle butikker skal man igennem en sikkerheds kontrol der kontrollere ens baggage. Efter en halv time i kø, og en sikkerhedskontrol, kom vi langt om længe ind på Tempelpladsen. Hvis man har været på Tempelpladsen, tror jeg at det første man har fået øje på, er den kæmpe store moské, som er verdens ældste. Uden på kan man tydelig se de steder hvor Moskeen har været renorveret igennem tiderne. Det er jordskælv og nedbrydning som har været skyld i at moskéen har været igennem en adskillelige renoveringer, og det er tydeligt at se ved første øjekast.
Tempelpladsen rækker sig over en enorm stor areal. Det var meget interessant at opleve Tempelpladsen, og det blev ikke mindre interessant af, at Lise fortalte om hele Telpelpladsens historie, opigennem tiderne. Man ser ikke jøder på Tempelpladsen, da man jøderne mener at Pagtens ark ligger begravet under Tempelpladsen, og for at undgå at kunne træde på Pagtens ark, så bevæger jøderne sig ikke ind på grunden.
Efter min mening, så var klippemoskéen det smukkeste og mest interessante syn ved Tempelpladsens besøg. Den enorme moské, som med sine smukke musaikker og den gyld belagte tag. Der er ikke nogen tvivl om at muslimerne holder utrolig meget af moskéen, generelt hele Tempelpladsen, for stedet kan rumme over 10000 mennesker, så det kræver noget plads, hvis alle 10000 mænd, skal ligge mod moskéen og be.

Næste stop på turen var Grædemuren. Vi har før været ved Grædemuren, men det var første gang, at vi top en kippa på hovedet, og bevægede os ned til muren. Dette var, for mig, en stor oplevelse. At opleve omkring 30 mænd, der hver for sig, og på hver deres måde græd deres bønner til Gud. Jeg følte mig virkelig som en Japans turist, som med mit kamera, bevægede mig rundt mellem de bedende jødiske mænd.

Det er enorm spændende at være med på de guidede ture, og Lise, vores volontør kordinator og guid, gør tingene meget mere livagtige, når hun fortæller om de forskellige historier ved hvert enkelt seværdighed.

Jeg skal sammen med resten af volontør flokken, og Jacob, vores præst, på en tre dages ørken tur her i næste uge. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle opleve Makteshes store krater, at skulle leve i Guds frie nartur, og bare til at opleve det hele sammen med alle de andre. Jeg ser rigtig meget frem til dette, og glæder mig til at skulle fortælle om min oplevelse af det.

Jeg vil smutte herfra. Håber I har det rigtig godt derhjemme i DK

Mange venlige hilsner og shalom

fra

Jerusalem

Purim-fest/Oliebjerget

Hej Blog

Det er ved at være tid til lidt opdatering af hvad jeg går og laver og oplever hernede.
Som jeg skrev i den tidligere blog-indlæg, så var vi på en tur i tirsdags i sidste uge. Turen gik til Oliebjerget, hvor vi skulle have den fornøjelse at se Fadervorkirken, Getsemane have, All Nations Church, Dominus Flevit og Himmelfartskapellet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til turen, og til at se de forskellige seværdigheder, og det overgik alle mine forventninger.
Da det var super dejligt vejr, og solen skinnede fra en skyfri himmel, lovede Lise os en meget smuk udsigt når vi kom op på toppen af oliebjerget.
Vi startede vores tur med et lille besøg inde i mindestedet for Jomfru Maria. Det var tydeligt at se, at minde stedet var katolsk. Store udsmukninger som Olielamper og røgelseslamper hang ned fra loftet, og en stor alter til minde Maria var også med til at give stedet et meget kaltolsk stemning.



Ved siden af mindestedet af Jomfru Maria, ligger stedet, hvor nogle mener at Jesus blev forrådt af Judas, Getsemane. Dette er dog ikke en have, men en grotte, hvor der er opstillet et lille alter. Ved indgangen til grotten, hænger der et meget skræmmende billede af en mand med langt hår. Om dette skal være en forestilling af Jesus eller Judas, ved jeg ikke, men det er et meget skræmmende billede, men bedøm selv.


Turen gik derefter op i Getsemane have, hvor Jesus bad Gud, om Han ikke måtte blive frataget fra den store byrde han skulle til at ligge på sine skuldre. Jeg havde inden turen, forestillet mig en have, der var på størrelse med flere fodboldbaner, men efter mange år, og byens udlæggelse og omlægning, var haven kun på størrelse med en lille paracelhus´s grund. Selvom den ikke levede op til mine forventninger, ang størrelsen, så gjorde havens gamle oliventræer og de smukke blomster, stedet til et fredsfyldt, idyllisk og roligt sted.




Efter Getsemane have, gik turen længere op af Oliebjerget. Vi kom til et tempel, hvor vi havde det smukkeste udsigt. Fra templets skråning, kunne vi se ud over det jødiske gravplads. Selvom det lyder babarisk, så var synet af denne gravplads et fantastisk syn. Tusinde vis af lyse sten kister, der alle sammen var placeret oven på jorden, og som alle lå med front mod den gamle by´s mur, var så sumkt et syn. Der gik ikke lang tid inden man fangede pointen med, hvorfor alle sten kisterne var placeret mod den gamle by´s mul. Man fik nemlig hurtig øje på den Gyldneport. Jesus vil den dag, hvor han kommer igen, sætte sine fødder på Oliebjerget, hvorefter han vil gå ned af bjerget, hen over det jødiske grav plads, og derefter spaserer ind af den Gyldneport. Dette blev et så stærkt et billede for mig.









Turen gik derefter op til Fadervorkirken. Hvilket syn der mødte os. At se bønnen fadervor, stå skrevet på 66 sprog fra hele verdenen, var så smukt et syn. Der gik ikke længe før vi fandt den danske fadervor. Dette var dog ikke med nutidens dansk sprog, men med lidt tyden, så fangede man den hurtig. Lige da jeg skulle til at tage et billede den danske fadervor, løb min camera tør for stræm, så I må vente med at se den til en anden gang.

Efter Fadervorkirken, nåede vi lige at se Himmelfarts kapellet, eller det sted hvor der menes at Jesus tog afsked med hans deciple og med denne jord. Der inden for visse kredse, en stor stort overbevisning om, at man i kapellet kan se et fodtryk fra et menneske. Dette skulle efter signe være et fodtryk af Jesus´s højre fod. Med lidt kreativt blik, kunne man meget svagt tyde et fodaftryk. Jeg har desværre ikke et billede af dette, så jeg kan ikke vise jer hvordan det ser ud, så I må vente lidt.

I løbet af ugens løb, har jeg blandt andet fejret Purim fest oppe i præsteboligen, sammen med, Mette, Astris og Sine. Purim, er en jødisk tradition, som kan minde lidt om den danske fastelavn. Men hvor vi danskere slår katten af tønden, er det helt andre traditioner jøderne fejrer under deres Purim tid. Kort fortalt så står der skrevet i Esterbog, i det gamle testemente, at der dengang, var en herrer ved navn Haman, der ville have alle jøder dræbt, og udryddet. Dette skete ikke, da en mand ved navn Mordokaj satte en stopper for dette. Hele historien bag dette, kan I selv læse i Esters bog, men det er en meget højtidelig fest jøderne holder i Purim dagene, og det er meget underholdende at se på.

Jeg vil smutte herfra igen, men jeg vender stærkt tilbage med mange flere opdateringer af hvad jeg går og laver hernede.

Mange venlige hilsner og shalom fra Peder